Job- og praktikvejleder til VUK

Job- og praktikvejleder med pædagogisk blik og næse for vejledning søges til VUK Aalborg

Voksenskolen for Undervisning og Kommunikation (VUK) Aalborg søger en job- og praktikvejleder til en fuldtidsstilling fra 1. december 2025 eller snarest herefter.
Stillingen er en projektansættelse i to år, og der er gode muligheder for forlængelse eller fastansættelse.

Vi ønsker at styrke vores indsats omkring eksterne praktikker som et led i afklaring af STU-elevernes forsørgelsesgrundlag samt for udvalgte LAB-elever. Her bliver du en central nøgleperson i tæt samarbejde med skolens undervisere, ledelse, UU og Jobcentret. 

 

Kort om VUK og STU

VUK Aalborg tilbyder Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) for unge mellem 16 og 25 år med særlige behov. STU er en individuelt tilrettelagt treårig uddannelse, hvor eleverne udvikler faglige, sociale og personlige kompetencer gennem undervisning, vejledning, praktik og et trygt, struktureret læringsmiljø.

Vores mål er, at de unge får mod på og mulighed for at mestre eget liv, deltage aktivt i samfundet og – for nogle – komme videre mod uddannelse eller beskæftigelse. Det kræver et tæt samarbejde mellem elever, forældre, fagpersoner og virksomheder – og her bliver du en vigtig brik.

VUK tilbyder ligeledes LAB-forløb, hvor praktik også kan være et væsentligt element.

 

Hvorfor en job- og praktikvejleder på VUK?

Vi ønsker at udbygge vores samarbejde med lokale virksomheder, så flere elever får meningsfulde praktikforløb og erfaringer med arbejdsfællesskaber. For nogle elever kan det føre til beskyttet beskæftigelse eller fleksjob – for andre til ordinær beskæftigelse på sigt.

Du bliver bindeleddet mellem skolens personale, eleverne og virksomhederne – og du skal kunne se muligheder frem for begrænsninger. Du er med til at skabe brobygning mellem skole og erhvervsliv, hvor fokus er trivsel, udvikling og realistiske perspektiver for den enkelte elev.


Dine primære opgaver

  • Opsøge og indgå samarbejdsaftaler med virksomheder, institutioner og organisationer, der kan tilbyde praktik eller arbejdsafprøvning.
  • Understøtte både elever og virksomheder før, under og efter praktikforløb samt varetage den undervisning, der er relevant i relation til dette. 
  • Skabe og vedligeholde netværk mellem virksomhederne og VUK gennem dialogmøder og erfaringsudveksling.
  • Bidrage til elevernes forberedelse til praktik gennem fx jobsøgningsaktiviteter og virksomhedsbesøg.
  • Dokumentere og evaluere indsatsen i samarbejde med undervisere og ledelse. Dette aspekt af jobbet er afgørende for den unges fremtidige forsørgelsesgrundlag, hvorfor du skal være skarp skriftligt. 
  • Fungere som tovholder på VUK’s samarbejde med De Frivilliges Hus om Projekt Bro for Dig.

 

Målet med indsatsen

  • At skabe flere meningsfulde praktikforløb og beskæftigelsesmuligheder for vores STU- og LAB-elever.
  • At styrke elevernes oplevelse af mestring, ansvar og deltagelse i fællesskaber.
  • At virksomheder oplever succes med at inkludere unge med særlige behov i deres arbejdsfællesskab.
  • At understøtte VUK’s vision om at give eleverne de bedste betingelser for personlig, social og faglig udvikling.

 

Vi tilbyder

  • En spændende og udviklende stilling på en skole med stor faglig og menneskelig mangfoldighed.
  • Et stærkt pædagogisk fællesskab, hvor samarbejde, faglig refleksion og humor vægtes højt.
  • En hverdag med variation, ansvar og tæt kontakt til både elever, kolleger og virksomheder.
  • En organisation i bevægelse, hvor nye idéer og initiativer bliver taget alvorligt.
  • En stor grad af selvstændighed og høj grad af indflydelse på egen opgaveløsning.
  • Engagerede og dygtige kolleger i et godt arbejdsmiljø.
  • Teamsamarbejde ud fra PLF-tanken, hvor bl.a.  kollegial sparring står centralt.
  • God tid til forberedelse, samarbejde og skriftligt arbejde.
  • Gode muligheder for efter- og videreuddannelse samt supervision.
  • En rammesættende og præcis ledelse, der leder med dialog og ordentlighed som pejlemærker.

 

Vi forventer, at du

  • Har erfaring med unge med særlige behov og forstår betydningen af relation, struktur og kommunikation i arbejdet med denne målgruppe.
  • Har flair for virksomhedssamarbejde, netværksdannelse og vejledning.
  • Kan se muligheder og skabe match mellem elevernes ressourcer og virksomhedernes behov.
  • Arbejder systematisk og selvstændigt – men trives i et tæt samarbejde med kolleger.
  • Har et positivt og anerkendende menneskesyn, præget af respekt, nysgerrighed og humor.
  • Har gode kommunikative evner – både skriftligt og mundtligt.
  • Har gyldigt B-kørekort og er villig til at stille egen bil til rådighed. 

 

Vil du være med til at skabe broer mellem unge og erhvervsliv – og give vores elever mulighed for at opleve succes i nye sammenhænge? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Der vil være ansættelsessamtaler i uge 48.

 

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Katja Kjær Rask +4599825252
Stillingskategori: Undervisning – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk