Kommunernes it-infrastruktur og drift skal samles i nye regionale it-serviceorganisationer frem mod 2028. Vi søger en informationssikkerhedskoordinator, der skal sikre, at cybersikkerhed og NIS2-compliance bygges ind i NORDIG fra dag ét – ikke lappes på bagefter.
Som informationssikkerhedskoordinator får du en afgørende rolle i etableringen af det sikkerhedsmæssige fundament for en af de mest omfangsrige forandringer i kommunal it-historie. De 11 nordjyske kommuner etablerer NORDIG – et fælles §60-selskab, der fra 2027 samler kommunernes it-infrastruktur og drift, som basis for yderligere ambition. Baggrunden er et markant skærpet trusselsbillede og NIS2-lovgivningens krav:
Du bliver en del af et nyoprettet sekretariatsteam på seks personer, der driver transitionen: en programleder, en it-arkitekt, to it-infrastruktur projektledere og en it-kontraktkoordinator, som også er under rekruttering – og dig. NORDIG-programmet består af 11 projektspor, og du bliver den faglige drivkraft i sporet for cybersikkerhed (NIS2), hvor Aalborg Kommunes CISO er formand.
Du ansættes i Aalborg Kommune med personalemæssig reference til Aalborg Kommunes it-chef og afrapporterer fagligt til NORDIG-programlederen, der koordinerer til en tværkommunal styregruppe bestående af kommunaldirektører.
Du kan bygge bro mellem governance og teknik. Du forstår, hvad NIS2 og ISO 27001 kræver på papiret – og hvad det betyder i et datacenter, i et netværk og i en driftsorganisation. Du er stærk relationelt og ved, hvordan man skaber tillid på tværs af 11 organisationer med forskellige kulturer, modenhedsniveauer og udgangspunkter. Du lytter og involverer, men du er også tydelig, når der skal sættes retning og stilles krav.
Vi søger dig, som har:
Du bliver en del af Fælles Digitalisering med mere end 90 kolleger. Fælles Digitalisering er forankret i Aalborg Kommunes Koncernservice under forvaltningen Økonomi og Erhverv og er organiseret i fem enheder: IT Support, IT Infrastruktur, IT Udvikling, Strategi og Digital Udvikling samt Informationssikkerhed.
Løn og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Der indhentes straffeattest og referencer inden endelig ansættelse. Der kan i stillingen indgå sikkerhedsgodkendelse.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den [DATO] eller snarest herefter.
Arbejdssted: Fælles Digitalisering (Koncernservice – Økonomi & Erhverv), Danmarksgade 17A, 9000 Aalborg – med mødeaktivitet i de nordjyske kommuner, så nødvendigt du har kørekort og bil.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte:
Ansøgningsfrist: 31.8.2026. Vi forventer at holde samtaler i uge 38.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen “Send ansøgning” og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Aalborg Kommune opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap. Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin for trin: https://www.aalborg.dk/job-og-karriere