Hals Daginstitution i Hals søger en pædagog 37 timer

Vi søger dig, der får energi af at være sammen med gode og fagligt dygtige kollegaer og af at arbejde med børns udvikling, læring, trivsel og dannelse. Dig der kan give omsorg og nærvær og er stærk i relations arbejdet med børn og forældre. Dig som kan arbejde med og udfra temaerne i vores læreplan, Struktureret tematisk Sprogarbejde, NEST og ICDP. Dig, der er åben, nysgerrig og har lyst til faglig udvikling. Du bliver en del af Dagtilbud Nordøst, hvor der er 6 daginstitutioner tilknyttet. 

Dit nye job :

Du bliver pædagog primært på Blæksprutterne, der primært p.t har børn i alderen 3 - 4 år.

Som pædagog hos os, bliver du en del af vores faglige og sociale fællesskab. Vi har det godt med hinanden og gør os altid umage for at møde vores børn og forældre, der hvor de er. 

At vores pædagogiske arbejde er af høj kvalitet og med empati for børnene, hvor vi er tydelige i vores pædagogiske arbejde. 

At vi er sparingspartner for hinanden, hvor faglige drøftelser indgår.

Vi sætter pris på forskellige kompetencer, så hvis du er god til musik, bevægelse, natur, krea eller noget helt andet, så forventer vi, at du vil give din begejstring og viden videre til børnene - og dine kollegaer.

Det betyder også, at vi har forventninger til dig. Du er som pædagog en bevidst rollemodel for børnene, du er god til at kommunikere med børn, forældre, kollegaer, samarbejdspartnere og pædagogisk leder. Du har lyst til at udvikle din egen og Hals Daginstitutions praksis sammen med dine kollegaer.

Som pædagog hos os, lover vi at du får:

  • Mulighed for kompetenceudvikling, så du kan udvikle dig i dit job.
  • Et godt arbejdsfællesskab
  • Respekt for den fælles opgave og vore fælles perspektiver
  • En arbejdsplads hvor vi er modig og god til at tale om det gode og det svære.

Fakta og Praktik:

Vi søger 1 pædagog til en fast stilling på 37 timer om ugen. 

Jobstart: 1. november 2026 eller snarest derefter. 

Ansøgningsfrist: 22. oktober 2026

Samtaler afholdes : Den 29. oktober 2026.

Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Grete Nielsen tlf. 99 82 45 47.

Vi glæder os til at læse din ansøgning og håber, at du er vores nye kollega.

Din nye arbejdsplads:

Hals Daginstitution er normeret til 30 børn i alderen 3 - 6 år og 5 børn i alderen 0 - 2 år. 

Børnene er på tre stuer. 

Vi har en engageret forældregruppe. 

Du bliver en del af et team på 9 kollegaer. 

Vi finder det spændende bl.a. at arbejde med Struktureret tematisk Sprogarbejde, hvor vi arbejder med et tema i 12 - 16 uger. Projekterne skabes, så vi bl.a. arbejder med læreplanstemaerne og tager afsæt i det børnene kalder på. Vi laver aktiviteter både i børnegruppen og på tværs af børnegrupperne. 

NEST og ICDP indgår i vores arbejde med børn, forældre og kollegaer. 

Vi har et positivt fagligt samarbejde med vores tværfaglige samarbejdspartnere.

Arbejdsstedets adresse: 

Hals Daginstitution

Rosenvænget 3

9370 Hals

Løn og ansættelsesvilkår:

Løn  efter gældende overenskomst mellem BUPL og KL.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference og forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.


Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Grethe Kirstine Nielsen
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk