Genopslag - APN-sygeplejerske (Avanceret Klinisk Sygeplejerske) søges til et barselsvikariat i Aalborg Kommune

I Senior og Omsorg er det vores kerneopgave at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg. Vores vision er at skabe fremtidens velfærd præget af værdierne; nærvær, ansvarlighed og respekt. 
Sygeplejen er i en rivende udvikling, hvor stadig flere og komplekse opgaver skal løses i borgerens hjem i et samarbejde med borgeren og borgerens pårørende. 

I Aalborg Kommune vil vi være blandt de bedste til at passe borgerne både nu og i fremtiden. Vi arbejder løbende med at udvikle kerneopgaverne med afsæt i og at være gearet til udviklingen i Det Nære Sundhedsvæsen og Vision 2023 - Vi udvikler livskvalitet sammen. 

Teamet af 6 APN-sygeplejersker arbejder med de mest komplekse og multisyge borgere i kommunen. Arbejdet med borgerne sker i tæt samarbejde med medarbejderne i Borgerens Faste Teams, egen læge, og eventuelt diverse sygehusafdelinger. Det betyder, at APN-sygeplejerskerne bevæger sig rundt på forskellige lokationer, hvilket gør arbejdet spændende og lærerigt. Samtidig varetager APN-sygeplejerskerne praksisnær kompetenceudvikling af samarbejdspartnere, kvalitetsudviklingsopgaver og forbedringsarbejde.  

Forventningerne til dig er, at du kan arbejde selvstændigt, er dygtig til at omstille dig og tænke ud af boksen. Derudover forventer vi, at du har mod på at indgå i vores fantastiske team. Her vil vi tage åbent imod dig og vise dig vejen som APN-sygeplejerske, så du på bedst mulig vis kan samarbejde på tværs af fagligheder, organisatoriske enheder og sektorer. Vi forventer, at du har gode relationelle og kommunikative kompetencer, da arbejdet byder på mange forskelligartede og spændende samarbejdsrelationer. 

Arbejdsopgaver: 
Dit daglige arbejde vil både involvere praksisnære helhedsvurderinger af komplekse borgere, forløbskoordination af disse forløb samt sygeplejefaglig sparring med kommunale sygeplejersker og andre faggrupper i Borgerens Faste Team. Du vil mødes med dine APN-kollegaer fast minimum 2 gange i ugen, og hvor der er mulighed for faglig sparring og vidensdeling. Arbejdet kan som nævnt foregå på forskellige lokationer i Aalborg Kommune – alt efter dine aktuelle arbejdsopgaver. Derfor er det en forudsætning, at du har kørekort. 

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • At lave helhedsvurderinger af borgere med komplekse behov
  • At koordinere borgerforløb
  • At sparre fagligt med kommunens sygeplejersker og andre faggrupper

Kvalifikationer: 

  1. Afsluttet kandidatuddannelse på APN-linjen 
  2. Erfaring med komplekse og multisyge borgere fra f.eks. medicinske eller geriatriske sengeafdelinger, den kommunale sygepleje eller almen praksis 

Organisatorisk tilknytning: 
Du vil være selvtilrettelæggende og arbejde på hverdage i dag tid. 

Som APN-sygeplejerske indgår du i en stabsfunktion med chef for Det Nære Sundhedsvæsen og den sundhedsstrategiske udviklingskonsulent. En sygeplejeplejefaglig leder har det administrative- og personaleledelsesansvaret. 

Arbejdsstedets adresse: Aalborg Kommune, Annebergvej 173, 9000 Aalborg.

Ansøgningsfrist: Torsdag den 18. september 2025. 

Tiltrædelse: Den 1. november 2025 eller efter aftale.   

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer. 

Mere information om stillingen: Du er meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Mette Bang Nielsen på mobil nr.: 2520 6930. 

Ansættelsessamtaler: Torsdag den 25. september 2025. 

På Aalborg Kommunes hjemmeside kan du læse om kommunens og forvaltningens struktur, politikker, målsætninger og meget mere. 
Vi udvikler os sammen 
Senior og Omsorg 
Personalepolitik 

Send ansøgning 
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang. 

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anne Mette Sønderby Bang Nielsen +4599316930 25206930
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk