Har du lyst til at gøre en forskel for børn og unge med særlige behov i forhold til deres muligheder for læring, trivsel og deltagelse i fællesskaber, så har vi et spændende job til dig!
PPR Aalborg søger en fysioterapeut til et barselsvikariat på 37 timer om ugen på specialområdet - med opstart snarest eller 1. november 2024.
Stillingen er placeret i Pædagogisk Psykologisk Rådgivnings specialteam, som betjener specialundervisnings-tilbud på Vester Mariendal skole, Filstedvejens skole og fire §32 specialgrupper på dagtilbudsområdet.
Der arbejdes tværfagligt med sigte mod at gøre det enkelte barn/ung så selvstændig og livsduelig, som muligt. Dette gøres blandt andet gennem arbejdet med kompenserende strategier primært i barnets skoledag og i relation til barnets læring. Børnene skal derudover støttes i de faglige og sociale fællesskaber.
I ergo- og fysioterapien arbejder vi med børnenes forudsætninger for deltagelse på alle niveauer, med fokus på bl.a. motorik, forudsætninger for bevægelse, sanseintegration samt alternative kommunikationsformer.
Du vil blive en del af et arbejdsfællesskab hvor både det monofaglige og det tværprofessionelle samarbejde vægtes højt. Vi er organiseret i et specialområde, hvor du kommer tæt på dine tværprofessionelle samarbejdspartnere. Du skal indgå i et team bestående af psykologer, talepædagoger, specialpædagogisk konsulent, fysioterapeuter og ergoterapeuter.
Vi vægter samtidig det mono- og duofaglige samarbejde højt i ergo- og fysioterapeutgruppen, som er bestående af i alt 25 fysioterapeuter og 21 ergoterapeuter.
Som fysioterapeut ved PPR lægges der vægt på, at du
Vi kan tilbyde et job med
Opgaver i stillingen
Betjeningsområder
PPR’s specialteam betjener specialklasserne på Vester Mariendal Skole, Filstedvejen Skole, to §83 specialbørnehaver samt og fire §83 specialgrupper på dagtilbudsområdet. Målgruppen er børn og unge med fysiske handicaps og indlæringsvanskeligheder af varierende grad. Mange børn og unge har flere samtidige vanskeligheder inden for flere udviklingsområder herunder fysiske handicaps og kognition. Nogle har store kommunikationsvanskeligheder, hvor der arbejdes med alternative kommunikationsformer. De typiske diagnosegrupper er cerebral parese, muskelsvind, autisme, forskellige syndromer samt mental retardering af varierende grad.
PPR Aalborg som organisation
PPR Aalborg er en sammenlagt enhed, der så dagens lys 1. januar 2022. PPR er organisatorisk placeret i Børn & Unge i Aalborg Kommune. Vi er fysisk placeret på flere forskellige adresser.
Vi yder faglig vejledning, udredning og behandling til børn og unge, som er henvist fra sundhedsplejen, dagplejen, daginstitutioner og skoler med henblik på at styrke deres arbejde med at udvikle inkluderende børnefællesskaber. PPR's indsats har altid et pædagogisk sigte, og tager derfor afsæt i en pædagogisk kontekst med inddragelse af børns, forældres og professionelles perspektiver som en grundlæggende tilgang til, at forstå børn i forskellige former for vanskeligheder. Målet med PPR's indsats er, at alle børn i Aalborg Kommune gives gode muligheder for læring, udvikling og trivsel.
Information om PPR kan læses her: PPR (aalborg.dk)
Information om Aalborg Kommunes ny forvaltningsstruktur m.m. kan læses her: Organisation (aalborg.dk)
Det er en fordel for ansættelse, at du har kørekort og kan disponere over egen bil i arbejdstiden.
Aflønning:
Efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til:
Områdeleder Charlotte Vestergaard, tlf.: 9352 0201 mail: cve-skole@aalborg.dk
Faglig ansvarlig leder Camilla Uldahl Brøndum, tlf. 93520272, mail cub-skole@aalborg.dk
Ansøgningen skal vedlægges kopi af komplet eksamensbevis, autorisation samt eventuelt udtalelser.
Endvidere skal der i ansøgningen oplyses personlig e-mail.
Forud for endelig ansættelse indhentes der børne- og straffeattest samt reference.
Ansættelsesstedets adresse: Godthåbsgade 8, 9400 Nørresundby
Ansøgningsfrist: Den 3. oktober 2024.
Ansættelsessamtaler: Den 11. oktober 2024.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere