Fritidscenter Fri-Stedet søger 1 uddannet pædagog, som er hestesagkyndig.

Har du lyst og kompetencer til at gøre en forskel for børn og unge på Fri-Stedets Farm? Så er det dig, vi mangler.
Fritidscentret Fri-Stedet søger 1 pædagog til fast stilling på 37 timer ugentligt fra den 1. august 2026. Stillingen er med primære arbejdsdage på Fri-Stedets Farm. Stillingen indeholder også kontaktpersons opgaver (KPO).

Fri-Stedets kerneopgave:
Vi vil sammen med børn og unge og deres familier
arbejde forebyggende og tværfagligt
gennem dannelse af relationer
og inkluderende fællesskaber
for at fremme sund livsmestring.

Sammen skaber vi nutidens og fremtidens fællesskaber.
Vi søger 1 pædagog, der sammen med en engageret faglig kompetent personalegruppe, kan tage ansvar for vores pædagogiske aktiviteter og kontaktpersons opgaver i og udenfor huset.

Fritidscentret Fri-Stedet er et socialpædagogisk fritidstilbud beliggende i et multikulturelt område med en skøn blanding af ca. 350 børn og unge i alderen 10-18 år. Fritidscentret Fri-Stedet er placeret på 2 matrikler. Hovedklubben på Thulevej 32B, som rummer et kreativt og dynamisk miljø, samt Fri-Stedets Farm på Kollegievej 10, som har et aktivt og unikt udemiljø med islandske heste.

Vi er forankret i Center for Tværfaglig Forebyggelse under Job og Velfærd.

Vi arbejder med fællesskabet som løftestang med systematisk fokus på værdifulde fællesskaber og vores menneskesyn er, at der skal være plads til alle og intet er umuligt til det modsatte er bevist.

Derfor arbejder vi med at skabe deltagelsesmuligheder for alle børn og unge på alle niveauer og arenaer i deres liv og fritidsliv. Vi støtter op omkring den enkeltes behov, udvikling og trivsel, samtidig med, at vi sætter rammerne for en meningsfyldt fritid, hvor vigtigheden af at være et præstationsfrit miljø er centralt.

Vi rummer en bred vifte af aktivitetsmuligheder, hvor du vil være en af de 2 pædagoger der står for vores islandske heste og bruger dem som det fælles tredje i det pædagogiske arbejde. Opgaver såsom KPO, samarbejde m/familier, udendørs aktiviteter på Fri-Stedets Farm, samt i ungdomsklubben på Thulevej. 

 

Børn og unge har brug for en sikker havn i oprørt hav.
Grundstenene i vores faglige kompas er fundamentet med udgangspunkt i neuropædagogik, Bruce Perry, De 10 H`er og mentalisering.
 

Vi kan tilbyde:

  • En levende og alsidig arbejdsplads.
  • Et miljø der vægter faglighed, begejstring, engagement og humor.
  • En arbejdsplads der i arbejdet med KPO-opgaver deltager i gruppesupervision
  • Et miljø der understøtter og bygger videre på de gode historier.
  • Et anerkendende udviklingsmiljø.
  • En arbejdsplads med mange samarbejdes felter.
  • En nærværende ledelse.
  • En arbejdsplads hvor ingen kan alt. Alle kan noget. Sammen kan vi det hele.

Vi søger 1 ny kollega, der har erfaring med heste i det pædagogiske arbejde, som det fælles tredje:

  • Du er hestesagkyndig – gerne med islandske heste.
  • Uddannet pædagog.
  • Skal være stærk i det skriftlige arbejde og videreformidling. 
  • Er energisk og initiativrig i din pædagogiske praksis uanset, hvilken opgave du arbejder med.
  • Arbejde inkluderende og med fællesskabende pædagogik, hvor fokus er på værdifulde fællesskaber.
  • Være initiativtager samt møde børn og unges interesser og behov.
  • Udvikle på samarbejdet med familier og netværk, som en naturlig del i det pædagogiske arbejde.
  • Se sig selv i et hus med stor diversitet i både medlems- som personalegruppen.
  • Har personlige og faglige ressourcer og kompetencer, der matcher kravene til arbejdet med børn, unge og deres familier i almene og udsatte positioner.
  • Evner at samarbejde såvel internt som eksternt og loyalt ud fra udstukne rammer.
  • Kan arbejde 2-3 aftener om ugen og hver 4. lørdag, hvor du efterfølgende har fri mandag. 

Det er desuden en fordel for stillingen, at du minimum har kørekort B. 

Vi forventer, at du i din ansøgning har sat dig ind i vores fantastiske sted. Lær os bedre at kende ved at se:
Fri-Stedets hjemmeside: www.fri-stedet.dk vores Facebook: (4) Fri-Stedet | Aalborg | Facebook og Instagram Fritidscenter Fri-Stedet (@fritidscenterfristedet) • Instagram-billeder og -videoer

Arbejdsstedets adresse
Fritidscenter Fri-Stedet, Thulevej 32B, 9210 Aalborg SØ

Løn og ansættelsesvilkår:

Stillingen er omfattet af Ny Løn. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

Ansatte i stillingerne oppebærer et årligt forebyggelsestillæg på 17.800 kr. i 00 niveau.

Der er desuden aftalt forhøjet tillæg for aftenarbejde i henhold til §15 (60.11). Ansatte kan vælge at konvertere op til 40% heraf til frikøb.

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest og reference.

Sidste ansøgningsfrist: Tirsdag den 9. juni 2026

Samtaler forventes afholdt den 18. juni i tidsrummet kl. 15.00-20.00, hvor du blandt andet vil møde det skarpeste "Børne-og ungeansættelsesudvalg" bestående af medlemmer. 

Send ansøgning:
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Husk at vedhæfte uddannelsesbilag. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Yderligere oplysninger på fritidscenter Fri-Stedet Thulevej 32B, hos leder Ulla Severin på mobil 31 99 33 06 eller souschef Jill Hvarregaard på mobil 31 99 33 02.
 

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ulla Margrethe Severin 31993306
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk