Brænder du for at arbejde med børn i alderen 0-6 år? Har du lyst til at være del af en institution med høj faglighed? Kan du se potentialer i at tilrettelægge inspirerende læringsmiljøer af høj kvalitet? Så er chancen her for at flyve med os og blive en del af vores stærke team i Guldsmeden. Fra d. 1. oktober 2025 søger vi nemlig en fast pædagog på 37 timer om ugen til vores vuggestue.
Børnehuset Guldsmeden er en sammenlagt institution, som ligger fordelt på to matrikler. Børnehuset Guldsmeden er en kommunal integreret institution, beliggende på Grenen 2 & 4 i Gistrup. Vi har i den ene afdeling 17 vuggestuepladser til børn mellem 0-2 år og 40 pladser til børn mellem 3-6 år. I den anden afdeling har vi ligeledes 40 pladser til børn mellem 3-6 år. Denne stilling vil som udgangspunkt være i afdeling 2.
Institutionen er omkranset af marker, grønne områder og skov, som vi ofte gør brug af. Vi har en stor grøn legeplads med frugttræer, bærbuske og højbede med urter og grøntsager. Guldsmeden er certificeret af Friluftsrådet og på vores legeplads vajer det Blå flag. Guldsmeden er en del af Dagtilbud Gistrups 10 institutioner.
Vi er i afdeling 2 1 pædagogisk leder, 6 pædagoger, inklusiv dig, og 1 pædagogisk assistent, 2 pædagogmedhjælper, 1 pædagogstuderende og 1 kost-eneansvarlig.
For at blive en del af team Guldsmeden skal du være uddannet pædagog, være fagligt velfunderet og kunne bidrage aktivt med faglige refleksioner over egen og andres praksis, samt anvende disse refleksioner i hverdagen. Derudover kan du se muligheder i forandringer og nye ting, og du er ikke bange for udvikling af egen faglighed gennem sparring.
Du skal være aktiv og se muligheder i dagligdagen, hvor vi i fællesskab har fokus på at løse kerneopgaven. I Guldsmeden arbejder vi som ét hus, derfor er det vigtigt, at du kan se dig selv arbejde både i børnehaven og i vuggestuen. Da der hver dag er små dejlige børn, der er afhængige af dig, skal du være mødestabil og have mulighed for at møde i hele åbningstiden.
Vi er en institution i stor udvikling, og derfor forventer vi, at du kan være medskabende af et udviklende læringsmiljø og understøtte børnenes deltagelse i børnefælleskaber, alt sammen med udgangspunkt i det nye børnesyn.
Størstedelen af personalegruppen i Guldsmeden har gennemført en ICDP-uddannelse, derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med ICDP. Hvis du har fokus på stjernestunder og deres betydning, bliver vi ekstra glade.
En af de alle vigtigste egenskaber du skal besidde for at arbejde i Guldsmeden er, at du har en anerkendende, nysgerrig og nærværende tilgang til børn, forældre og kollegaer, og dit engagement i børns trivsel, læring, dannelse og udvikling skinner tydeligt igennem i din praksis. Du må i din ansøgning meget gerne give eksempler på, hvordan dette skinner tydeligt igennem din pædagogiske praksis.
I Guldsmeden betragter vi forældrene som vigtige samarbejdspartnere, derfor skal du kunne kommunikere tydeligt både skriftligt og mundtligt og være i stand til at udarbejde og forberede f.eks. trivselsevalueringer og samtaler.
Når du møder ind i Guldsmeden vil du blive mødt af glade kollegaer, der har smil på læben, og derfor vil der være en forventning til dig om, du også møder ind glad og med godt humør.
Vi kan i Guldsmeden tilbyde:
- en spændende arbejdsplads i udvikling
- en arbejdsplads, hvor vi har øje for hinanden og respekt for hinandens forskelligheder
- en arbejdsplads med en god omgangstone
- høj faglighed og løbende faglig feedback og faglig sparring på din pædagogiske praksis
- en arbejdsplads der sætter fokus på medarbejdertrivsel
- en arbejdsplads hvor kommunikation vægtes højt
- en arbejdsplads med store muligheder for faglig og personlig udvikling
- en livlig og til tider hektisk hverdag
- et job med ansvar og indflydelse på hverdagen
- en engageret forældregruppe
- virkelige dejlige børn
For yderligere informationer om stillingen og institutionen kan der ske henvendelse til pædagogisk leder Kirsten Pryssing på tlf. 31 99 32 72.
Ansøgningsfrist d. 11.08.25. Vi forventer at afholde samtaler i uge 34.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference samt børne- og straffeattest.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere