Fastansat 37 timers pædagog til Børnehaven Henry

Fastansat Pædagog til Børnehaven Henry

Dagtilbud Svenstrup, Børnehaven Henry søger en 37 timers pædagog i fast stilling, med tiltrædelse d. 1. november 25 eller snarest derefter.

Børnehaven Henry er en 50 børns børnehave, beliggende i naturskønne Godthaab og i tæt forbindelse til sø, stier og skovområde. Vi har gode indendørs og udendørs rammer, går ud i alt slags vejr – og ser både inde og uderummet som vigtige ift. at skabe gode læringsmiljøer for børnene. Vi bruger nærmiljøet flittigt, og har desuden egen skurvogn, i gåafstand fra institutionen.

I børnehaven Henry arbejder vi ud fra ICDP-principperne for anerkendende og udviklingsstøttende kommunikation, og hele personalegruppen har været igennem NEST som fælles uddannelsesforløb, ift. at kunne tilrettelægge hverdagen på en sådan måde, at den understøtter børn med særlige behov.

Vi vægter relations arbejdet højt, da vi tror på den bedste udvikling sker i mødet med hinanden, og at børn har brug for at blive set og mødt både anerkendende, støttende og omsorgsfuldt, samtidig med at den voksne bærer ansvaret for relationen og er forudsigelig og tydelig i sin kommunikation.

Vi arbejder struktureret med 2 aldersintegrerede grupper af 3-4årige (Solsorten og Gråspurven) og en gruppe med de kommende skolebørn (Svalen).

Vi planlægger dagligdagen og aktiviteterne ud fra de 3 læringsrum, arbejder med daglig samling, bruger piktogrammer og visuel støtte for børnene og arbejder ud fra børnenes nærmeste udviklingszone.

Vi kan tilbyde:

  • En alsidig personalegruppe med høj faglighed, der vægter det gode samarbejde og social kapital højt.
  • En institution med mange muligheder og spændende udfordringer, hvor vi løfter i flok og er sammen om at skabe den bedst mulige dagligdag for vores børn.
  • En kultur, hvor der er plads til at udfolde sig både fagligt og kreativt, og hvor følgeskabet gives og afføder nye ideer.
  • Et hus hvor den ressource orienterede relations pædagogik er fundamentet for vores pædagogiske arbejde.

Vi ønsker ansøgere der:

  • Har en pædagogisk uddannelse.
  • Har kendskab til eller erfaring med at arbejde ud fra ICDP eller NEST
  • Kan planlægge og strukturere dagligdagen baseret på de mål og visioner, der sættes for den aktuelle børnegruppe – med udgangspunkt i den styrkede læreplan og Aalborg kommunes målsætning – ”Sammen om stærke fællesskaber”.
  • Er stærk i relations pædagogikken og evner at yde positiv, tydelig ledelse af børnegruppen.
  • Prioriterer et positivt og tæt forældresamarbejde, med fokus på forældrene som en ressource omkring barnet.

Ansættelsesudvalget ser frem til ansøgere, der i deres ansøgning beskriver:

  • Hvordan du konkret arbejder med den ressourceorienteret tilgang til barnet som understøtter dets positive udvikling?
  • Hvilke erfaringer har du med at understøtte børn med særlige behov i deres trivsel og udvikling?
  • Hvilke tanker gør du dig i omkring forældresamarbejdet?
  • Hvilke kompetencer besidder du, i forhold til at understøtte samarbejdet med dine kollegaer?
  • Hvordan arbejder du med positiv gruppeledelse?
  • Hvad brænder du for, i dit pædagogiske arbejde – pædagogisk / aktivitetsmæssigt?

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er omfattet af lokal løn. Grundlønstrin 26. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL.

Ønsker du yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder 

Eva Brøndum på Tlf: 31 99 04 19.

Ansøgningsfrist: Mandag d. 20. oktober 2025.   

Ansættelsessamtaler: Mandag d. 27. juli fra kl. 12:00.

Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ”Send ansøgning” neden under selve stillingsopslaget og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

 

 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Eva Brøndum +45 99 82 32 25 +45 31 99 04 19
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk