Farstrup Skole søger dygtig barselsvikar til matematik i 5./6. klasse samt naturfag i udskolingen og evt. idræt 

Om stillingen/arbejdspladsen
Farstrup Skole søger dygtig barselsvikar til matematik i 5./6. klasse samt naturfag i udskolingen og evt. idræt 

Farstrup Skole søger en barselsvikar på 30 timer fra august 2025. Stillingen indeholder matematik i 5./6. klasse. Klasserne skal sammenlæses fra næste skoleår; du skal derfor være god til at differentiere og tilpasse din undervisning til forskellige niveauer. Afhængig af dine kompetencer, indeholder stillingen desuden biologi og geografi eller fysik/kemi samt idræt. 

Lidt om arbejdspladsen
Farstrup Skole og DUS er en organisation med højt til loftet og med gode muligheder for at prøve sig selv af i et godt arbejdsmiljø omgivet af interesserede og hjælpsomme kollegaer. Vi er solidt forankret i et levende lokalmiljø, hvor skolen og DUS’en er vigtige for meget af det som sker, og hvor naturen og fjorden kun er et skridt væk fra døren.
Det pædagogiske personale er organiseret i tre faser, DUS, Fase 1 (0.-4. klasse) og fase 2 (5.-9. klasse), som har et tæt og indbyrdes samarbejde omkring eleverne.
Vores mål er at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor den enkelte medarbejder får mulighed for at udvikle sig sammen med fællesskabet. Vi er også en mindre arbejdsplads, hvor der sjældent er langt fra tanke til handling, og hvor medarbejderne i høj grad har indflydelse på egen arbejdsdag og eget arbejdsindhold.

Lidt om dig
Du værdsætter og prioriterer det gode arbejdsmiljø. Du synes, at det er vigtigt, at alle elever ikke bare løftes, men hjælpes til at indfri deres fulde potentialer, og du har blik for, at respektfuld klasseledelse og brugbare relationer mellem voksne og børn er nødvendige redskaber for at nå dertil. Du trives med at arbejde tæt sammen med andre, men kan også finde arbejdsglæde i at løse opgaver på egen hånd. Du kan godt lide børn, og du trives med, at to arbejdsdage sjældent er ens.

Du er lærer med stort L - Du trives i lærerjobbet, er glad for at undervise og har et positivt menneskesyn. Du kan sætte faglige klare rammer og mål for undervisningen. Du kan motivere eleverne med din glæde og positivitet, og du kan lede elevernes læreprocesser gennem kompetent og motiverende undervisning. Du har gode relationskompetencer, og er engageret i fagene, eleverne og dine kolleger. Som kollega værdsætter du et aktivt samarbejde og videndeling med skolens øvrige pædagogiske personale og ledelse, Derudover trives du med en afvekslende hverdag, og ser det, at dagene ikke er ens, som noget positivt, hvor du selv kan få medindflydelse.

Vi forventer at du:

  • tror på, at alle gør det godt, hvis de kan, og at fællesskabet er det bærende element.
  • er uddannet lærer
  • har linjefag el. linjefagskompetence i matematik, biologi, geografi og/eller fysik/kemi og gerne idræt
  • praktiserer tydelig klasserumsledelse
  • er relationel stærk
  • er engageret og initiativrig, med faglig, pædagogisk og personlig gennemslagskraft
  • har et helhedssyn på inklusion
  • kan koble dig på børnesynet, der tror på, at børn gør det godt, hvis de kan
  • er åben, ærlig og imødekommende i din kontaktform
  • at du vægter samarbejdet omkring eleverne og deres undervisning højt

På Farstrup Skole vil du opleve:

  • en flok glade børn og unge mennesker
  • engagerede og hjælpsomme kolleger
  • et personale der vægter det faglige niveau og det sociale fællesskab højt
  • et udfordrende og ansvarsfuldt job
  • et job med gode muligheder for indflydelse og personlig udvikling

 

Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte konstitueret skoleleder Peter Christensen på telefon 31994754

Ansøgningsfrist 

Tirsdag d. 10.06.2025

Samtaler 

Forventes holdt mandag d. 16.06.2025

Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Peter Christensen
Stillingskategori: Undervisning – almen og special
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk