Faglig koordinator til Kollektiv Trafik

Brænder du for bæredygtig mobilitet og har du lyst til at arbejde for den kollektive trafik i Aalborg Kommune?


Vi søger en faglig koordinator med stærke analytiske evner, som vil være med til at udvikle fremtidens offentlige transport i Aalborg Kommune. Du bliver en nøglespiller i et lille, dedikeret team, hvor tæt samarbejde og høj faglighed går hånd i hånd.

 

Om Aalborg Kommune
Aalborg Kommune er Danmarks tredje største Kommune, og vi arbejder målrettet for at skabe en kollektiv trafik, der er både effektiv, bæredygtig og tilpasset borgernes behov. I afdelingen Kollektiv Trafik har vi ansvar for planlægning og økonomistyring af den lokale offentlige transport – med et budget på næsten 250 mio. kr. årligt. Vores arbejde kræver tæt dialog med politiske beslutningstagere og et stærkt samarbejde på tværs af fagligheder, så vi sammen kan sikre mobilitet, der gør en forskel for både mennesker og miljø.

 

Om jobbet og afdelingen
Stillingen som faglig koordinator er forankret i afdelingen Kollektiv Trafik, som bliver en del af den kommende Klima, Kultur og Sundhedsforvaltning i Aalborg Kommune. Her arbejder vi tæt sammen i et lille, engageret team, hvor faglig sparring og samarbejde med klimachefen er en naturlig del af hverdagen. Vi lægger vægt på et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø, hvor der er fokus på både faglighed og trivsel.

 

Dine opgaver
Som faglig koordinator i Kollektiv Trafik har du den faglige koordinering af teamet samtidig med, at du tager stor del i teamets opgaver. Det vil blandt andet sige, at du er med til at afstemme kvalitet og fagligt niveau, samt koordinere opgaver i teamet. Du refererer direkte til klimachefen, som har personale- og budgetansvar i afdelingen. Du får en nøglerolle i forvaltningen og skal derfor kunne navigere både i forhold til det politiske niveau og have et tæt samarbejde med forvaltningsledelsen og med kolleger på tværs i organisationen.

 

Vi søger en faglig koordinator med flere af følgende kompetencer og erfaringer

  • En økonomisk, ingeniørfaglig eller lignende uddannelse 
  • Erfaring med budgetlægning og økonomistyring i en offentlig kontekst
  • Indsigt i arbejdet i en politisk styret organisation og evne til at navigere i komplekse beslutningsprocesser
  • Stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner, målrettet både borgere og politiske aktører.
  • En samarbejdsorienteret tilgang, hvor du bidrager aktivt til den daglige opgaveløsning i tæt dialog med kollegaer
  • Gode IT-kompetencer og en analytisk tilgang til data og opgaver
  • Tager ansvar og sikrer fremdrift i større processer og projekter
  • Nysgerrighed og lyst til at tænke i nye løsninger – med respekt for den eksisterende viden og praksis
  • Kendskab til den kollektive trafikbranche er en fordel, men ikke et krav – vigtigst er din interesse for bæredygtig mobilitet og offentlig transport

 

Vi tilbyder

  • Et fleksibelt og uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet, hvor faglighed, trivsel og samarbejde går hånd i hånd
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling 
  • Tæt samarbejde med engagerede kollegaer og ledere, der værdsætter faglig sparring og nytænkning
  • En arbejdsplads med stor samfundsmæssig betydning, hvor du er med til at skabe bæredygtige løsninger for borgerne
  • Mulighed for at bidrage til den grønne omstilling og udviklingen af fremtidens kollektive trafik i Aalborg Kommune
  • Som udgangspunkt er vores kontortid mandag til onsdag samt fredag fra kl. 8:00 til 15:00, og torsdag fra kl. 8:00 til 17:00. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, så arbejdet kan tilpasses din hverdag og dine behov

 

Løn- og ansættelsesvilkår
For stillingen gælder det, at ansættelsen er på 37 timer pr. uge med forventet tiltrædelse den 1. december eller efter aftale. 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

 

Yderligere informationer
Ansøgningsfristen er 29. september 2025. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 41.

Arbejdsstedet er Klima og Miljø, Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby og efter d. 2. januar 2026 er arbejdspladsen forventeligt Danmarksgade 17, 9000 Aalborg.

 

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til klimachef Trine Juul Søndergaard Pedersen på +455121 2891 eller planlægger Morten Jensen på tlf. Nr. +4599311937.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
 

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Trine Juul Søndergaard Pedersen +4551212891
Stillingskategori: Administration og akademisk arbejde
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk