Vi søger en erfaren Projektleder til Projekter og Koordinering i Teknik og Miljø Aalborg Kommune.
I Teknik og Miljø arbejder vi hver dag for at udvikle en harmonisk kommune. Vi er drivkraften i udviklingen af de fysiske rammer, der gør Aalborg til en attraktiv, dynamisk og bæredygtig kommune.
Her får du muligheden for at være med til realisering af Grøn Trepart med ekstensivering af arealanvendelsen og fokus på naturudvikling i oplandet til Halkær Bredning, hvor der skal ske en markant reduktion i kvælstofudledningen. Du skal være med til at omsætte omlægningsplanen og miljømålene i oplandet til Halkær Bredning, gennem etablering af et stort sammenhængende natur- og rekreationsområde.
Vi tilbyder
En attraktiv arbejdsplads med et stærkt og spændende fagligt miljø, hvor arbejdsmiljøet er uformelt og udviklingsorienteret. Som medarbejder i Aalborg Kommune er der plads til at sætte dit aftryk og være med til at udvikle og forme din dagligdag. Dertil får du rige muligheder for at dygtiggøre og udvikle dig, både i det daglige og gennem kurser og efter- og videreuddannelse.
Specifikt for området Teknik og Miljø kan du se frem til at blive en del af en kultur kendetegnet ved frihed under ansvar, høj faglighed, stor indflydelse og en smittende passion for at omsætte de politiske beslutninger. Man tager fælles ansvar, sparrer på tværs og spiller hinanden gode.
Du bliver en del af et team med 15 kolleger, der arbejder med en bred vifte af naturgenopretningsprojekter indenfor natur, vandløb, klima, skovrejsning samt formidling og rekreation. Du vil arbejde i et team med stor politisk bevågenhed på realisering af indsatserne i Grøn Trepart, og du kan forvente en stor berøringsflade såvel internt som eksternt.
Om jobbet
Som projektleder skal du blandt andet varetage følgende opgaver:
Jobbet har mange relationer såvel internt som eksternt, så mulighedsrummet er stort i forhold til at skabe en spændende stilling med brede samarbejdsflader i Aalborg.
Om dig
Dine kommende kolleger vil rose dig for din strukturerede, proaktive og ansvarsfulde tilgang. Du arbejder målrettet og kan balancere de tekniske og menneskelige aspekter af projektledelse – altid med blik for helheden og projektets overordnede formål.
Du er kommunikativ og tillidsskabende og formår at skabe følgeskab hos kollegaer, rådgivere, og de forskellige interessenter. Du ser tingene fra flere perspektiver, faciliterer dialog på tværs af fagligheder og bidrager aktivt til udvikling af helhedsorienterede løsninger.
Vi ser gerne, at du har flere af nedenstående kompetencer:
Det er vigtigt, at du naturligt indgår i og bliver en del af fællesskabet, hjælper og sparrer med dine kolleger og bidrager til at sikre arbejdsglæde og trivsel i hverdagen.
Vi glæder os til at høre fra dig
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er fast med en arbejdsuge på 37 timer og ønskes besat 1. januar 2027. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedets adresse er Stigsborg Brygge 105, 9400 Nørresundby.
Kontakt
Hvis du er interesseret i stillingen og har behov for yderligere uddybning af opgaverne, stillingens indhold eller andre oplysninger, opfordrer vi dig til at kontakte afdelingsleder Anne Marie Overgaard på tlf. 2520 2270 eller teamkoordinator Roar Skovlund Poulsen på tlf. 2520 2276.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 22. november 2026, og der vil blive afholdt samtaler i uge 49 2026.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning, CV og eksamensbevis i begrænset omfang.
Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.