På Stigsborg Skole er samarbejde og fællesskab nøgleord i hverdagen – både for elever og voksne. Vi søger en dansklærer til indskolingen, som brænder for legende og eksperimenterende undervisning og trives i et tæt samarbejde med kolleger omkring læring, trivsel og udvikling.
Du bliver en del af et team med tre lærere og to pædagoger, som alle primært har deres opgaver på 2. årgang. Du kommer derfor til at indgå i et tæt, forpligtende og åbent teamsamarbejde omkring undervisning, læring og trivsel. Vores kerneværdier er anerkendelse, åbenhed og ordentlighed – ord, der ikke bare står på væggen, men er en del af hverdagen.
I august 2025 flyttede vi ind i vores nybyggede skole på Stigsborg havnefront i Nørresundby – et moderne læringsmiljø skabt til at understøtte vores visioner om fremtidens læring og læringsmiljøer.
Vi tror på og arbejder en stor del af skoleåret projektorienteret, hvor elevernes verden, inddragelse, undren og autentiske samarbejder, er centrale. Det betyder, at projektorienteret læring (PBL) er en væsentlig del af hverdagen.
Hos os er teamsamarbejde en grundsten. De vigtigste beslutninger træffes tæt på børnene, og teamet omkring årgangen består af både lærere, pædagoger og pædagogmedhjælpere.
Legende tilgange til læring er også en grundsten i vores syn på læring og udvikling. Dette foregår blandt andet i vores nyetablerede læringsmiljø “Play Space”, hvor leg og teknologi smelter sammen.
Vi prioriterer tid til fælles møder, forberedelse, gennemførelse og evaluering. Vi ved, at ingen lærer alene, hvorfor vejledning, observation og refleksion er en naturlig del af vores hverdag.
Alle lærere på skolen er desuden ambassadør for en gruppe børn. Det betyder, at du følger elevernes faglige, sociale og personlige udvikling tæt – i samarbejde med forældrene.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
Ansøgningsfrist: onsdag d. 19. november 2025
Ansættelsessamtaler: torsdag d. 27. november 2025
Jobstart: 1. januar 2026
Stigsborg Skole
Stigsborg Bygade 50
9400 Nørresundby
Efter gældende overenskomst. Stillingen er en fastansættelse på 32 timer, men med mulighed for fuld tid.
Forud for endelig ansættelse indhentes to referencer samt børne- og straffeattest.
Hvis du gerne vil vide mere eller besøge skolen, er du velkommen til at ringe til afdelingsleder Pia Munkholm Lindbøg på telefonnummer 23819257.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest samt reference.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere