Dedikeret dansk- og idrætslærer til 60% ansættelse på Stigsborg Skole

“Er du en holdspiller med stærke samarbejdsevner?" Så er det måske dig vi søger til Stigsborg Skole. Stillingen er en fast stilling på 22,2 ugentlige timer - ansættelse senest 1. februar 2026.

Dit job

Vi søger en uddannet dansk- og idrætslærer, der brænder for at lave motiverende, legende, varieret og meningsfuld undervisning for alle vores elever. Du skal have lyst til indgå i et tæt, forpligtende og åbent teamsamarbejde omkring undervisning, læring og trivsel. 

Stillingen indeholder idræt og kristendom på mellemtrinnet, historie og DSA i indskolingen og DSA i udskolingen. Det er vigtigt, at du kan se dig selv undervise på flere årgange fremadrettet, samt have mod på og kompetencer til at varetage svømmeundervisning.

Vi forventer af dig:

  • At du har linjefag i dansk
  • At du har linjefag i idræt
  • At du har erfaring med DSA
  • At du har kompetencer til at varetage svømmeundervisning på sigt.
  • At du har en ressourcebaseret og anerkendende tilgang til alle elever
  • At du i dit arbejde, tager udgangspunkt i relationer, og på sigt vil være ambassadør for en gruppe elever
  • At du har en samarbejdsorienteret tilgang
  • At du har lyst og mod på at arbejde tværfagligt og eksperimenterende
  • At du er god til at tage ansvar og kan inspirere og motivere andre

Stigsborg Skole

I august måned 2025 flyttede vi ind i den nybyggede Stigsborg Skole på havnefronten i Nørresundby, der er designet til vores visioner om læring og læringsmiljøer. Man skal kunne identificerer sig med Stigsborg Skoles kerneværdier: Anerkendelse, åbenhed og ordentlighed, som er naturligt integreret i skolens hverdag.

Vi tror på og arbejder en stor del af skoleåret projektorienteret, hvor elevernes verden, inddragelse, undren og autentiske samarbejder er centralt. Det betyder, at projektorienteret læring, forkortet PBL, er en væsentlig del af hverdagen.

Legende tilgange til læring er ligeledes en grundsten i vores syn på læring og udvikling. Dette foregår blandt andet i vores nyetablerede læringsmiljø “Play Space”, hvor leg og teknologi smelter sammen.

Vi glæder os til at læse din ansøgning. I din ansøgning må du gerne uddybe, hvordan du kan bidrage til en stærk og forpligtende samarbejdskultur, hvor der arbejdes både projektorienteret, eksperimenterende og legende.

Praktisk information

Ansøgningsfrist: 22. december 2025
Ansættelsessamtaler: 29. december 2025
Jobstart: snarest muligt, eller senest 1. februar 2026

Arbejdsstedets adresse
Stigsborg Skole
Stigsborg Bygade 50
9400 Nørresundby

Løn og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst med ansættelse d. 1/1/2026 eller 1/2/2026. Stillingen er en fastansættelse på 22,2 timer

Forud for endelig ansættelse indhentes to referencer.
Forud for endelig ansættelse indhentes børne- og straffeattest.

Kontakt

Hvis du gerne vil vide mere, er du velkommen til at kontakte:

Afdelingsleder Malte Brøndum på malte.broendum@aalborg.dk eller på telefonnummer 24 21 26 78.

Afdelingsleder Rikke Krogh Møller på rmol-skole@aalborg.dk eller på telefonnummer 29 90 30 82.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Malte Brøndum
Stillingskategori: Undervisning – almen og special
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk