Dansklærer til indskolingen

Kort om Nøvling Skole:
Nøvling Skole er en landsbyordning beliggende i Nøvling by, tæt på Gistrup, Visse og Poustrup Sø. På skolen har vi 210 elever i skoledelen samt 40 børn i børnehaven. Der er på skolen 35 ansatte fordelt på lærere, pædagoger samt teknisk/adm. -personale. Skolen går til og med 6. klassetrin, hvorefter eleverne fortrinsvist fortsætter i 7. kl. på Gug Skole.
Nøvling Skole er en moderne folkeskole, som blev indvendigt renoveret i 2017 og har her i 2026 fået ny facade. Undervisningen foregår ofte ude af klasselokalet, hvor undervisningen bliver mere konkret for eleverne, og ikke kun foregår i en bog. Vi arbejder på de fleste klassetrin fra ugeskema, og har har fokus på at inddrage bevægelse mest muligt i undervisningen. Emnedage og -uger planlægges ofte på tværs af årgange og i samarbejde med både DUS og børnehave.
På Nøvling skole har vi en meget høj trivsel blandt vores elever. Dette udspringer af, at vi arbejder meget relationelt og har øje for hvert enkelt barn - både som individ, og som en del af fællesskabet. Vi vægter faglighed højt, og at alle har positive forventninger til eleverne. 

Vi søger derfor en positiv, professionel medarbejder med hjertet på rette sted. En der kan skabe gode relationer til skolens elever, som er omstillingsparat, mødestabil og som sætter samarbejde højt. Som medarbejder på Nøvling skole bliver man en del af holdet på en arbejdsplads, hvor faglighed og trivsel går hånd i hånd, og hvor hverdagen er baseret på tillid til, at alle gør deres bedste hver dag. 
 

Stillingen er fast 30 timer ugentligt og vi har brug for at du har kompetencer indenfor følgende områder: 

  • Natur/teknologi
  • Idræt 
  • Svømning 

Vi forventer at du er uddannet lærer med dansk som linjefag og gerne linjefags- eller linjefagskompetencer i de øvrige fag. 

Tænker du, at det er dig, vi søger, så send os din ansøgning. 

Vi glæder os til at læse din ansøgning, og forventer at afholde samtaler i uge 26 2026. 

Praktiske oplysninger:
Forud for endelig ansættelse i stillinger, hvor medarbejderen er i kontakt med børn og unge under 15 år, indhentes børne- og straffeattest. 

Lønnen: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Annette Kragelund +4599824282 +45 20160009
Stillingskategori: Undervisning – almen og special
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk