Dagtilbud Nordvest søger pædagog til specialbørnehaven Væksthuset

”Uden andre, er vi ingenting”

Det er vores pejlemærke og hvis du kan genkende dig selv i det, så er du måske vores kommende kollega.

Børn og Unge, Dagtilbud Nordvest består af 14 institutioner. Dagtilbuddet indeholder forskellige institutionsformer: børnehaver, integrerede institutioner, en specialgruppe og fire specialbørnehaver oprettet efter Barnets lov §83.

Specialbørnehaven Væksthuset er organiseret i Dagtilbud Nordvest og er en del af et fællesskab med de øvrige specialbørnehaver (Birken, Barnets hus og Stampe). Specialbørnehaven Væksthuset er et kommunedækkende specialbørnehavetilbud og børnene visiteres hertil. 

Målgruppen er børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne, der har behov for særligt tilrettelagt hjælp og støtte. Børnene er kendetegnende med udviklingsforstyrrelser indenfor autismespektret og/eller ADHD eller beskrevet med forstyrrelser/vanskeligheder indenfor disse områder. Der kan dog fremadrettet også visiteres børn med andre diagnoser/forstyrrelser. Børnehaven er normeret til 16 pladser. 

Om specialbørnehaven

Tilgangen til det pædagogiske arbejde i Specialbørnehaven Væksthuset er relationelt, anerkendende og ressourceorienteret. 

Der arbejdes i hverdagen ud fra en visuel understøttet tilgang med vægtning af genkendelige rutiner, forudsigelighed og en kendt struktur. Der er fokus på udvikling af sociale kompetencer i små børnefællesskaber, så det enkelte barns trivsel, udvikling, læring og dannelse understøttes bedst muligt. Samtidig er der et særligt fokus på at udvikle mestringsstrategier der styrker fremtidslivet. 

Det pædagogfaglige miljø i Specialbørnehaven Væksthuset planlægges ud fra viden om relationskompetence, Teacch, Neuropædagogik/psykologi, narrativ teori, ”mind mime”, at adfærd ses som invitationer, samt central kohærens og kontekstforståelser. Fokus er at give sikkerhed og kontinuitet samt udviklingsmuligheder for det enkelte barn.

I Specialbørnehaven Væksthuset har vi et særligt fokus på at arbejde med et udvidet forældresamarbejde. Dette forældresamarbejde handler om at tilbyde en tidlig indsats til forældre med små børn med særlige behov og grundtanken er, at det er i samarbejdet mellem institution og forældre, at der skabes grundlag for en positiv trivsel og udvikling hos barnet. 

Derudover er vi særligt optaget af overgange, både mikroovergange i løbet af dagen, men også den ”gode overgang”, ved start og slut i Specialbørnehaven Væksthuset. 

Specialbørnehaven Væksthuset er, i samarbejde med de andre specialbørnehaver, en del af en ”udgående funktion”, som handler om at give råd og vejledning omkring hvordan special pædagogik kan tænkes ind i almenområdet.

Vi tilbyder

  • Et teoretisk og fagligt miljø hvor faglig refleksion og ”meningsskabelse” er i fokus
  • Et miljø hvor der planlægges ud fra viden om forudsigelighed, struktur, diverse støttesystemer, anerkendelse, glæde og respekt for det enkelte barns udviklingsniveau
  • Et team, hvor der er fokus på ”det gode arbejdsmiljø”. Blandt andet ved at være opmærksom på at hjælpe hinanden og være nysgerrig på intentionerne bag en handling. Hvor alle glædes over den enkeltes succes og hvor vi alle arbejder ud fra aftalte mål
  • Et fagligt fokus på ”det udvidede forældresamarbejde” og de udgående funktioner
  • En ledelse, som er tydelig, anerkendende og har tæt kontakt til den pædagogiske praksis

 

Vi søger en pædagog, som

  • Er stabil og fysisk og psykisk robust
  • Er omsorgsfuld, rolig og deltagende både i det pædagogiske arbejde og som kollega/medarbejder
  • Forstår grundtanken i det at skabe udviklingsmuligheder gennem en nærværende og positiv relation samt forudsigelighed, genkendelige dagsrytmer og meningsskabelse
  • Møder barnet positivt og anerkendende og forstår at barnet gør det bedste det kan, i den givne situation
  •  Har viden og erfaring indenfor både almenpædagogik og special pædagogik.  Her ønskes særligt viden indenfor autismespektrumforstyrrelser 
  • Understøtter en mangfoldighed i læringsmiljøer – herunder udeliv
  • Er reflekterende i det pædagogiske arbejde og er i stand til at opstille faglige mål, arbejde systematisk med dem, samt evaluere på dem
  • Betragter refleksion, både over egen praksis men også fællesskabets praksis, som nøglen til at skabe udvikling hos barnet
  • Arbejder målrettet og loyal i henhold til de beslutninger, som tages ledelsesmæssigt og i teamet
  • Som vægter at være en del af en personalegruppe, der gør brug af hinandens kompetencer, gennem vidensdeling, sparring og samarbejde
  • Har gode kommunikationskompetencer, både skriftligt og mundtligt
  • Vægter et udvidet forældresamarbejde – inddrager forældrene i at finde meningsfulde løsninger
  • Har interesse i at udbrede den specialpædagogiske viden til almenområdet
  • Forstår betydningen af, og kan se det spændende i, at være ansat i en politisk ledet organisation

 

Yderligere information om stillingen kan du få hos pædagogisk leder Susanne Gude (Sus) på 99823383. Bedst mellem klokken 10 og klokken 11.

 

Løn og ansættelsesvilkår 

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og BUPL.

 

Forud for endelig ansættelse indhentes der referencer og børne- og straffeattest.

Samtaler forventes afholdt i uge 46.

Opstart 1. januar 2026 eller snarest muligt derefter


Arbejdsstedets adresse
Svenstrupvej 33, 9200 Frejlev

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Susanne Gude Hansen +4599823383
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk