Bygningsmaler til Entreprenør - Teknik og Miljø i Aalborg

Har du lyst til en alsidig hverdag med spændende opgaver og stor frihed under ansvar?

På grund af stor aktivitet søger Entreprenør - Teknik og Miljø i Aalborg Kommune en faglært bygningsmaler.

Du bliver en del af et mindre håndværkerteam bestående af tømrere og maler, hvor samarbejde, faglig stolthed og godt kollegaskab er i centrum.

Dine arbejdsopgaver

Som bygningsmaler hos os får du en varieret hverdag med blandt andet:

  • Alsidigt malerarbejde på kommunale bygninger og anlæg
  • Renoverings- og vedligeholdelsesopgaver
  • Vedligeholdelse og renovering af skulpturer og kunstværker
  • Fremstilling og maling af skilte
  • Øvrige forefaldende håndværksopgaver i samarbejde med kollegerne

Vi søger dig, som

  • Er uddannet bygningsmaler og har svendebrev
  • Gerne har et par års erfaring – men nyuddannede med den rette indstilling opfordres også til at søge
  • Arbejder omhyggeligt og leverer høj kvalitet i dit arbejde
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne opgaver
  • Samtidig trives med at indgå i et team og bidrage til det gode samarbejde
  • Har gyldigt kørekort til kategori B

Vi tilbyder

  • Gode arbejdsforhold i en stabil organisation
  • Løn efter kvalifikationer
  • Pension og sundhedsordning
  • Frihed under ansvar og stor tillid i hverdagen
  • En uformel omgangstone og et stærkt kollegialt fællesskab
  • Sociale arrangementer i løbet af året
  • En arbejdsplads, hvor faglighed og samarbejde vægtes højt

Om os

Entreprenørenheden er en afdeling under Teknik og Miljø i Aalborg Kommune. Vi løser en bred vifte af opgaver inden for drift, vedligeholdelse og anlægsarbejder, herunder maler- og tømreropgaver for kommunens institutioner og faciliteter.

Praktiske oplysninger

Arbejdstid: 37 timer om ugen
Arbejdssted: Hattemagervej 22, 9000 Aalborg

Ansøgningsfrist: 17. august 2026

Tiltrædelse: Hurtigst muligt eller senest 1. oktober 2026.

Har du spørgsmål?

Du er velkommen til at kontakte:

Jette Steen Olsen, maler
Telefon: 40 85 03 67

eller

Henning Sørensen, Formand
Telefon: 25 20 24 89

Løn- og ansættelsesforhold  
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. 

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Søg jobbet" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Henning Leander Sørensen +4599312489
Stillingskategori: Håndværk og vedligehold
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk