Børnehaven Solsikken, Dagtilbud Nibe søger pædagog til 37t

Børnehaven Solsikken, Dagtilbud Nibe søger pædagog til 37t fast stilling

Stillingen er på 37t/uge og er ledig pr. 1/9-2025 (eller hurtigst muligt). Vi opfordrer både kvinder og mænd til at søge stillingen. OBS! Kun uddannede pædagoger tages i betragtning.

Børnehaven Solsikken er beliggende i Nibe i naturskønne omgivelser, med kæmpe legeplads og fantastiske inde/udenoms arealer. Nærmeste nabo er vores lokale rideskole og kolonihaverne. Institutionen er renoveret i 2013 og er normeret til 54 børn, men har fysiske rammer til 60. Børnene er fysisk inddelt i 3 grupper- sol, stjernegruppen og store gruppen (kommende skolebørn). Der er 4(5 med dig) uddannede pædagoger og 2 pædagogmedhjælpere ansat.

Pædagogisk frokostordning:

I Solsikken har vi pædagogisk frokostordning hvor vores børn også er i mesterlære. Det betyder at børnene sammen med personalet er aktivt deltagende i alle processer i køkkenet. Vi laver maden fra bunden, planter/sår i vores plantekasser på legepladsen, og vægter økologi(sølvmærke) højt i vores madlavning.

Vi arbejder i tilrettelagte læringsmiljøer, hvor hverdagens rutiner(mesterlære) og børnenes legekultur, og sociale relationer er vigtige byggesten for at understøtte deres udvikling, læring, trivsel og dannelse. Vi prioriterer at børnene også er i små fællesskaber der giver større mulighed for nærvær og fordybelse. Vi er en institution der lægger stor vægt på fysisk omsorg, knus og kram, fjollet heder, humor og et tæt samarbejde med vores forældre omkring deres børn. Vi arbejder ud fra ICDP metoden, hvor anerkendelse er grundstenen, her har vi så koblet vores kompetenceforløb NEST på, der handler om inklusion i fællesskaber og vores læringsmiljøer.

 

Vi kan tilbyde lige netop DIG 😊:

  • Et hus fuld af glade og positive kollegaer der er åbne/imødekommende og hvor fagligheden altid er i fokus.
  • Et hus med masser af nærvær, fysisk omsorg, glæde, godt humør og stort fokus på kerneopgaven.
  • Et hus med stort fokus på social kapital.
  • Et job med ansvar og stor indflydelse på dagligdagen
  • Et hus med stor fokus på forældresamarbejdet.
  • Fantastiske rammer både indendørs og udendørs.

 

Vi forventer at lige netop DU 😊:

  • Vil tage med os ALLE på koloni. 
  • har erfaring med at arbejde med børn i alderen 3-6 år.
  • Syntes det er sjovt at lave mad til mange, - sammen med børnene.
  • Evner at skabe omsorg/nærvær i relationen til det enkelte barn og hele børnegruppen.
  • Har et særligt blik for alle børns deltagelsesmuligheder og inklusion i børnefællesskaber.
  • Er optaget af læringsmiljøer ude som inde, der er målrettet den aktuelle børnegruppe
  • Har erfaring med ICDP og skriftligt arbejde såsom læreplaner, forældresamtaler, lave trivselsevalueringer, samarbejde med eksterne rådgivere osv.
  • Er nysgerrig, engageret, nærværende og motiverende rollemodel der brænder for dit arbejde, og har øje for kerneopgaven.
  • Er positiv, godt humør og anerkendende i tilgangen til både børn, forældre og kollegaer.
  • Tænker teamtanken og deltager aktivt i egen personlig/faglig udvikling og samarbejdet med kollegaerne, og kan gøre rede for dine handlinger.
  • Du kan samarbejde omkring kerneopgaven, og arbejde konstruktivt med vores fælles mål i institutionen.
  • Kan arbejde selvstændig, være åben og ærlig og tage del i de praktiske opgaver i hverdagen.
  • Er ansvarlig, fleksibel og omstillingsparat, og kan arbejde på tværs i hele børnehaven.
  • Kan holde hovedet koldt, hjertet varmt og bevare overblikket i en til tider travl hverdag.

 

 

OBS! I ansøgningen forventer vi at du har taget stilling til ovenstående udsagn.

 

Arbejdsstedets adresse:

Børnehaven Solsikken

Lundevej 58

9240 Nibe

Yderligere information vedr. stillingen/institutionen får ved henvendelse til pædagogisk leder Anita Jones 99 82 59 79.

Løn/ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst. Øvrige ansættelsesforhold efter gældende regler mellem KL og BUPL

Forud for ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.

Ansøgningsfrist 8/8-25 kl.23.59

OBS! Der er udtag til samtaler d. 12/8-25 og samtalerne afvikles fredag d. 15/8-2025 fra kl. 12,00-15,00


 








Forud for ansættelse, indhenter vi reference.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Anita Jones +4599825979
Stillingskategori: Pædagogisk arbejde – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk