Barselsvikariat som dansk-, tysk- og engelsklærer søges til Vesterkærets Skole

Barselsvikariat som dansk-, tysk- og engelsklærer søges til Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen

Er du en fantastisk dansklærer, der brænder for og elsker at undervise i dansk hos de ældste elever?

Kan du skabe nysgerrighed i engelskundervisningen?

Kan du undervise i tysk i 9. klasse?

Er du tydelig i din klasserumsledelse og har gode relationelle kompetencer til både kollegaer, elever og forældre?

Har du den pædagogiske tilgang, at alle børn gør det godt, hvis de kan?

 

Så er det lige dig, vi mangler!

 

Vesterkærets Skole søger fra den 20. januar 2025 til den 13. april 2025 en lærer, der kan undervise i dansk, engelsk og tysk på vores 8. og 9. årgang, da en af vores lærere skal på barselsorlov.

 

Vi forventer, at du:

Elsker at undervise i dansk og er god til det.

Har mod på at gøre klar til, at eleverne i 9. klasse skal til eksamen.

Brænder for at være lærer og vil gøre en forskel for alle børn.

Lægger vægt på at arbejde læringsmålsstyret og differentieret.

Kan arbejde anerkendende og inkluderende.

Er teamplayer i et professionelt læringsfællesskab (team).

 

Vesterkærets Skole – skolen i Vestbyen er inde i en stor udvikling, hvor elevens faglige læring, trivsel og alsidige udvikling har høj prioritet. Anerkendende pædagogik er en grundholdning på skolen.

Skolen er faseopdelt (yngste og ældste afdeling). Teamene er organiseret omkring årgange og faser, og det er her der samarbejdes om planlægningen, tilrettelæggelsen og koordineringen af undervisningen. Du vil primært være tilknyttet 9. årgang, hvor der er gode muligheder for pædagogisk og faglig sparring. Så det er ikke ”en opgave”, som du kommer til at stå alene med.

 

Vesterkærets Skole er beliggende i den vestlige del af Aalborg og har ca. 250 elever fra børnehaveklasse til 9. klasse, en DUS (fritidsordning) med 95 børn, 48 medarbejdere og en positiv og engageret forældrekreds. 

Skolens læringsmiljøer er nyrenoverede og giver mulighed for udvikling af spændende læringsmiljøer med mulighed for masser af bevægelse og faglige aktiviteter – både ude og inde.

#dannelse, #mangfoldighed, #fællesskab, #viden, #trivsel er vores 5 grundværdier, som er afsættet i vores praksis.

 

Løn: Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst for lærere m.fl.

 

Praktiske oplysninger:

For yderligere informationer kan du kontakte ældste afdelingsleder Julie Roberts eller skoleleder Kasper Cramer Engebjerg, telefon 99828488, eller se på vores hjemmeside: https://vesterkaeretsskole.aula.dk/ eller vores Facebook profil.

 

Ansøgningsfrist: Fredag kl. 12.00 den 3. januar 2025

Der afholdes ansættelsessamtaler: Torsdag eftermiddag den 9. januar 2025

 

Forud for endelig ansættelse indhentes der børneattest.

Du skal vedlægge eksamensbevis/dokumentation i forbindelse med din ansøgning.
 

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
 

Kom og arbejd sammen med os 

Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet. 

Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel. 

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kasper Cramer Engebjerg +4599828490
Stillingskategori: Undervisning – almen og special
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk