Barselsvikar søges til at fremme bæredygtig forbrugeradfærd i Aalborg Kommune

I Aalborg Kommune vil vi gøre en grøn forskel, og vi er i fuld gang med en dedikeret rejse mod mere bæredygtige offentlige indkøb. Aalborg Kommune har ca. 17.500 ansatte, der hver dag forbruger alt lige fra kuglepenne til fødevarer, hvorfor det er vigtigt at arbejde på at fremme en mere bæredygtig indkøbs- og forbrugsadfærd. Vi søger lige nu en barselsvikar på 20-25 timer, til at bistå arbejdet i AK Indkøbs bæredygtighedsteam. 


Du kommer til at arbejde med en bred vifte af arbejdsopgaver inden for grøn forbrugeradfærd, bæredygtighed og formidling, og du vil selv være en stor del af at definere dine egne opgaver. Du får mulighed for at samarbejde med mange interessenter på tværs af kommunen som virksomhed og det er derfor vigtigt at du er god til at møde forskellige mennesker i øjenhøjde. Derudover er det vigtigt at du er i stand til selvstændigt at udarbejde tiltag for at fremme grønne adfærdsændringer gennem bl.a. brugerinddragelse og strategisk kommunikation.

 

Hvem er du:

  • Du interesserer dig for bæredygtighed og grøn omstilling
  • Du har mod på at arbejde selvstændigt og stå på egne ben
  • Du kan tænke kreativt og analytisk
  • Du kan se dig selv i arbejdsopgaver, såsom; kvalitative dataindsamlinger og analyse, planlægge og implementere strategiske indsatser, oplæg og præsentationer, research-arbejde, udarbejdning af kampagnematerialer, målrettet kommunikation etc. 

Vi tilbyder: 

  • Et spændende job med muligheden for at skabe reelle bæredygtige resultater i én af Danmarks største kommuner
  • Afvekslende opgaver og en stor grad af selvbestemmelse i dine opgaver 
  • Et hyggeligt og inkluderende arbejdsmiljø hvor vi kommer hinanden ved
  • Stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
     

Praktisk: 

Barselsvikariatet tiltrædes efter aftale. Ansættelsen er på deltid med ca. 20-25 timer/ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.
 
Hvem er vi? AK Indkøb er Aalborg Kommunes indkøbsafdeling. Vi er 17 ansatte med forskellige baggrunde og arbejdsopgaver indenfor indkøb og udbud, hvor af to ansatte er dedikeret til at arbejde med bæredygtighed og grønne indkøb. Som barselsvikar vil du indgå i bæredygtighedsteamet og arbejde tæt sammen med bæredygtighedscontroller Mikllas Visti Peters Jensen som nærmeste kollega. 

Ansøgning: Send din ansøgning, CV og eventuelle relevante dokumenter senest 5. december 2025. Har du spørgsmål eller brug for yderligere information, er du velkommen til at kontakte Mikllas på 22 10 23 79 eller mikllas@aalborg.dk.  

 

Vi ser frem til at møde dig og sammen gøre en grøn forskel i Aalborg Kommune! 


Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mikllas Visti Peters Jensen +4522102379
Stillingskategori: Administration og akademisk arbejde
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk