Vi søger en assisterende leder til Sonjavej. Her får du en central rolle i at videreudvikle vores botilbud og stå tydeligt i rollen som den eneste assisterende leder på stedet.
Når du træder ind på Sonjavej, møder du energien fra et veletableret botilbud inden for det specialiserede socialområde. Her er stærke traditioner og høj anciennitet blandt både medarbejdere og beboere.
Vi arbejder hver dag for at skabe et hjem, hvor den enkelte kan trives, udvikle sig og føle sig tryg – og du kan være med til at præge denne udvikling.
Din rolle som assisterende leder
Som assisterende leder bliver du tæt sparringspartner med lederen og du får et bredt ansvar for både drift og udvikling. Du kommer blandt andet til at:
Vi lover dig, at ingen dage bliver ens. Rollen kræver, at du kan balancere administration og nærvær, og at du kan være tilgængelig i aftener eller weekender indimellem, en opgave du deler med lederen.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
For den rette kandidat er dette en stilling med frihed, ansvar og muligheden for at sætte et tydeligt aftryk på Sonjavejs fremtid.
Hvad kan vi tilbyde dig?
Som ny assisterende leder på Sonjavej bliver du en del af et stærkt og erfarent hus, hvor både medarbejdere og beboere kender hinanden og værner om fællesskabet.
Vi tilbyder dig:
Om din nye arbejdsplads Sonjavej
Sonjavej er et døgndækket botilbud for voksne med udviklingshæmning i alderen 18 til 100 år. Flere af vores beboere kan have udadreagerende og/eller selvskadende adfærd, ofte på baggrund af psykiatriske overbygninger samt følelsesmæssige, sociale og kognitive udfordringer.
Vi arbejder målrettet med faglig udvikling, hvor Recovery-orienteret rehabilitering og LA2U er vores bærende metoder. Vi er i fuld gang med implementeringen – og søger en leder, der kan og vil gå forrest i at omsætte viden til konkrete forandringer, der gør en forskel for både beboere og medarbejdere.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen besættes efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling af kvalifikationsløn. Der indhentes reference og straffeattest før ansættelse.
Lyder det som noget for dig?
Du bliver ansat den 1. januar 2026. Ansøgningsfristen er den 28. oktober 2025 og vi forventer at holde 1. samtalerunde den 10. november 2025 og 2. samtalerunde den 18. november 2025.
Du vil i forbindelse med samtaleforløbet blive bedt om at udfylde personprofil, hvis du går videre til 2. samtale.
Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt leder Jannie Zeth på 23 83 57 72
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere