I Senior og Omsorg er det vores kerneopgave at fremme menneskers mulighed for at leve et uafhængigt liv gennem udvikling, støtte og omsorg. Vores vision er at skabe fremtidens velfærd præget af værdierne; nærvær, ansvarlighed og respekt.
Sygeplejen er i en rivende udvikling, hvor stadig flere og komplekse opgaver skal løses i borgerens hjem i et samarbejde med borgeren og borgerens pårørende.
I Aalborg Kommune vil vi være blandt de bedste til at passe borgerne både nu og i fremtiden. Vi arbejder proaktivt og dynamisk med at udvikle kerneopgaverne med afsæt i og at være gearet til udviklingen i Det Nære Sundhedsvæsen og Vision 2023 - Vi udvikler livskvalitet sammen.
Vores team af 6 APN-sygeplejersker arbejder med de mest komplekse og multisyge borgere i kommunen og anvender dagligt deres praksisnære kompetencer indenfor APN-sygeplejerskernes avancerede virksomhedsområde. Samtidig varetager de praksisnær kompetenceudvikling af samarbejdspartnere, kvalitetsudviklingsopgaver og forbedringsarbejde.
Vores forventninger til dig er, at du kan arbejde selvstændigt, er dygtig til at omstille dig og tænke ud af boksen. Derudover forventer vi, at du kan samarbejde på tværs af fagligheder, organisatoriske enheder og sektorer, har stærke relationelle og kommunikative kompetencer og evner at indgå i mange og forskelligartede samarbejdsrelationer.
Arbejdsopgaver:
Dit kliniske arbejde vil både involvere praksisnære helhedsvurderinger af komplekse borgere, forløbskoordination i borgerforløb samt avanceret sygeplejefaglig sparring med kommunale sygeplejersker og andre faggrupper. Du vil mødes regelmæssigt med dine APN-kolleger, og vil i perioder arbejde fra forskellige adresser i kommunen – alt efter dine aktuelle arbejdsopgaver. Derfor er det en forudsætning, at du har kørekort.
Kvalifikationer:
Organisatorisk tilknytning:
Du vil være selvtilrettelæggende og arbejde på hverdage i dag tid.
Som APN-sygeplejerske indgår du i en stabsfunktion med chef for Det Nære Sundhedsvæsen og den sundhedsstrategiske udviklingskonsulent. En sygeplejefaglig leder har det administrative- og personaleledelsesansvaret.
Arbejdsstedets adresse: Aalborg Kommune, Annebergvej 173, 9000 Aalborg.
Ansøgningsfrist: Fredag den 25. juli 2025.
Tiltrædelse: Mandag den 1. september 2025 eller hurtigst muligt derefter.
Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Forud for endelig ansættelse skal der foreligge straffeattest og indhentes referencer.
Mere information om stillingen: Du er meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder Mette Bang Nielsen på mobil nr.: 2520 6930.
Ansættelsessamtaler: Vi forventer af holde samtaler onsdag den 30. juli 2025.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere