AI-konsulent

AI-konsulent Aalborg Kommune                  

Brænder du for at omsætte kunstig intelligens til konkret værdi i praksis – og samtidig sikre ansvarlig brug, styring og sammenhæng? Har du lyst til at stå i spidsen for at accelerere AI-udviklingen i en af landets største forvaltninger? Er du hjemmevant i AI løsningerne og ikke bange for teknikken? Så er det måske dig, vi søger.

IT og Digitalisering i Børn og Unge, Aalborg Kommune, søger en AI-konsulent, som skal sikre, at forvaltningen opnår maksimal værdi af AI-investeringer. Du bliver forvaltningens samlende kraft for AI-indsatser og et bindeled mellem AI-fyrtårne i Børn og Uge og den centrale AI-taskforce/arbejdsfællesskab. Du får en central rolle i at kortlægge forvaltningens eksisterende AI projekter, navigere i komplekse AI-projekter, minimere risici og skabe fremdrift – fra idé til drift.

IT og Digitalisering hører under Økonomi og Administration og er en afdeling med 14 medarbejdere og 3 studentermedhjælpere. I afdelingen arbejder vi med digitalisering, drift og support af forvaltningens fagsystemer, informationssikkerhed og projektledelse. 

Arbejdsopgaver

Du vil blive mødt af mange spændende arbejdsopgaver, som udfordrer din viden og evner - herunder

  • Skabe overblik over igangværende AI‑projekter – I Aalborg Kommune og Børn og Unge forvaltningen 
  • Skabe overblik over Børn og Unge forvaltningens AI-fyrtårne og etablere lokalt netværk for disse
  • Etablere Børn og Unges AI portefølje (prioritering, business cases, gevinstplaner og opfølgning)
  • Være Børn og Unge forvaltningens faste kontaktpunkt til den centrale AI-taskforce/arbejdsfællesskab og omsætte fælles rammer til lokal praksis – og omvendt bringe forvaltningens behov og erfaringer i spil centralt.
  • Støtte komplekse AI‑projekter fra idé til drift og medvirke til hurtigere implementering, herunder adgang til nødvendige værktøjer, samarbejde og erfaringsudveksling
  • Bidrage til kompetenceudvikling og forandringsledelse: understøtte ledere og medarbejdere med implementering, adfærd og arbejdsgange, så AI skaber reel effekt i hverdagen.

Vi forestiller os, at du

  • Har dokumenteret erfaring med digital udvikling/AI-relaterede projekter og implementering i større organisationer.
  • Har kendskab til udvikling, optimering og evaluering af AI-løsninger.
  • Har stærke kompetencer i projekt- og/eller porteføljestyring samt gevinstrealisering.
  • Har en teknisk viden eller interesse og kender de førende AI-værktøjer
  • Er nysgerrig, læringsorienteret og kan skabe energi og fremdrift i tværgående samarbejder.
  • Har forståelse for governance, risici og compliance i AI-arbejde (fx GDPR/DPIA, sikkerhed) og kan omsætte krav til praktiske arbejdsgange.
  • Kommunikerer klart og kan samarbejde med mange fagligheder – fra ledelse og forretning til teknik og jura.
  • Arbejder struktureret, tager ansvar og trives i en hverdag med høj kompleksitet og mange interessenter
  • Besidder en sund portion humor
  • Har kørekort 

Vi kan tilbyde

  • Et job med stor indflydelse, hvor du er med til at forme forvaltningens AI-indsats og skabe målbar værdi.
  • Et stærkt fagligt miljø med kollegial sparring – du står ikke alene.
  • En udfordrende hverdag, hvor du skal holde mange bolde i luften
  • Dygtige kollegaer i en IT-afdeling hvor der er fokus på faglighed, godt humør og et godt socialt fællesskab hvor vi gerne vil hinanden
  • En varieret hverdag med tæt samarbejde på tværs af Børn og Unge forvaltningen og Aalborg Kommune
  • Muligheder for personlig og faglig udvikling – herunder også uddannelse, kurser mv.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er ny og er til besættelse pr. 1. august 2026 eller efter aftale.

Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Rammer for røgfri arbejdstid træder i kraft i Aalborg Kommune den 1. juni 2022 og betyder, at det ikke længere er tilladt at ryge i arbejdstiden. Rammerne gælder for ansatte, gæster, brugere, leverandører og selvejende institutioner med driftsoverenskomst.

Arbejdsstedet er Godthåbsgade 8, Nørresundby, og det forventes, at man møder ind der i det daglige. Der kan dog arbejdes hjemme i begrænset omfang.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til Chefkonsulent Anders Hildestad tlf. 25202548 eller Digitaliseringschef Charles Skovhus Lydersen, tlf. 51167197

Ansøgningsfrist

Send din ansøgning, så vi har den senest mandag den 8. juni 2026. Ansættelsessamtaler planlægges afholdt fredag den 19/6 2026 med en eventuel anden samtale onsdag den 24/6 2026.

Forud for ansættelse, indhenter vi reference.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.


Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Charles Skovhus Lydersen +4599314011 +4551167197
Stillingskategori: IT
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk