IT- og digitaliseringsenheden i Job og Social spiller en central rolle i at sikre en moderne, stabil og effektiv understøttelse af forvaltningens opgaver. Vores arbejde spænder fra fornyelse og udvikling via anskaffelser til optimering af systemer, så forvaltningen kan levere en service, der lever op til borgernes og virksomhedernes forventninger.
Vi er stabsfunktion for forvaltningens tre afdelinger – Børne- og Familieafdelingen, Voksensocialafdelingen og Jobcenter Aalborg – og har for nylig introduceret rollen som Afdelingspartner. Rollen skal sikre et samlet og koordineret digitaliseringsengagement i den enkelte afdeling og understøtte øvrige stabsfunktioner som Ledelse og Jura samt Økonomi og Data i deres digitaliseringsindsatser.
Nu søger vi en Afdelingspartner til Børne- og Familieafdelingen. Her får du en central rolle i at opbygge et solidt fagligt fundament for afdelingens digitaliseringsindsatser – på tværs af drift, udvikling og strategiske initiativer. Du bliver bindeleddet mellem ledelsen, systemejere, digitale koordinatorer og kollegaer i IT og Digitalisering og får en vigtig rolle i både sparring, koordinering og prioritering.
Det er centralt for Afdelingspartneren at have et helhedsorienteret fokus på projektporteføljen og ydermere er rollen central i forhold til de strategiske leverandørrelationer med tilhørende kontraktstyring. Som afdelingspartner skal du ligeledes varetage projektledelse af større digitaliseringsprojekter for afdelingen.
Kerneopgaven i Børne- og Familieafdelingen er at arbejde for børn, unge og familier, der er i en udsat eller sårbar situation og hjælpe børn og unge med sygdom eller handicap. I afdelingen arbejder de både med forebyggelse samt vejledning og støtte, og har lidt over 800 medarbejdere.
Dine opgaver:
Som Afdelingspartner får du en central rolle i at skabe retning og sammenhæng i Børne- og Familieafdelingens digitale udvikling. Du bliver den, der samler trådene, skaber overblik og sikrer, at digitale initiativer understøtter både drift, faglighed og strategiske mål.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Dine kompetencer:
Det vigtigste er, at du har lyst til at være en del af en forvaltning, hvor vi arbejder for og med mennesker. Du motiveres af at gøre en reel forskel sammen med ledere og medarbejdere i Børne- og Familieafdelingen – og du forstår, hvordan digitalisering kan understøtte deres kerneopgaver.
Du har et naturligt blik for både den forretningsmæssige og den it‑faglige side af arbejdet og kan balancere disse hensyn i praksis.
Faglige kompetencer:
Vi ser gerne, at du har:
Personlige kompetencer:
Som person forestiller vi os, at du:
Vi kan tilbyde:
I rollen som Afdelingspartner bliver du en del af et fagligt stærkt miljø, hvor digitalisering ses som en central forudsætning for at lykkes med kerneopgaven på tværs af forvaltningen. Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af digitale løsninger, som har reel betydning for både medarbejdere, ledere og de borgere, Børne- og Familieafdelingen hver dag arbejder for.
Du får en synlig og strategisk rolle, hvor du arbejder tæt sammen med chefgruppen og har stor indflydelse på retningen for afdelingens digitale indsatser. Samtidig bliver du en del af et samarbejdsorienteret fællesskab med dygtige kollegaer inden for it‑drift, systemforvaltning, data, økonomi og jura, som alle bidrager til at skabe sammenhæng og kvalitet i den digitale understøttelse.
Vi tilbyder dig et stort handlerum og tillid til, at du selv planlægger og driver dine opgaver inden for de strategiske rammer. Du vil opleve en arbejdsplads med ambitioner og en kultur, hvor sparring, videndeling, nysgerrighed og humor er en naturlig del af hverdagen.
Vi prioriterer din faglige udvikling og giver dig mulighed for at styrke dine kompetencer inden for blandt andet projekt- og porteføljestyring, strategisk rådgivning, leverandørstyring og systemforvaltning. Samtidig tilbyder vi fleksible arbejdsforhold og et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi løfter i flok og arbejder for en mere effektiv, værdiskabende og sammenhængende digital understøttelse af forvaltningens arbejde.
Om IT og Digitalisering i Job og Social:
IT og Digitalisering er en tværgående enhed, der understøtter brede opgaveportefølje i Job og Social inden for beskæftigelse, socialområdet og udsatte børn og unge. Vi arbejder med et komplekst og varieret systemlandskab – fra store, forretningskritiske fagsystemer til mindre specialiserede applikationer – og vi har ansvaret for hele livscyklussen: fra udbud og kontrakter til drift, udvikling, support og videreudvikling.
Vi arbejder tæt sammen på tværs af Aalborg Kommune og lægger vægt på at forbinde teknologi og praksis gennem nysgerrighed, ærlig dialog og partnerskab. Vores ambition er at være digitale frontløbere, der udvikler løsninger, som forenkler arbejdsgange og skaber værdi for både medarbejdere og borgere.
I enheden er vi 31 engagerede kollegaer med forskellige fagligheder inden for it-sikkerhed, systemforvaltning, projektledelse, data og support. Vi lægger vægt på et stærkt fællesskab, høj faglighed og fleksible rammer – herunder mulighed for hjemmearbejde – og vi driver digitalisering i tæt samspil med forvaltningens tre store afdelinger.
Det praktiske og arbejdsstedets adresse
Hvis du vil vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte din kommende chef Lise Wormstrup på 2520 2620, eller Afdelingspartner Anni Kaasgaard på 2520 2635.
Din arbejdsplads ligger midt i Aalborg Centrum på Sønderbro 12.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 3. juni 2026. Vi holder indledende ansættelsessamtaler mandag den 8. juni 2026 og anden samtaler mandag den 15. juni 2026. Inden anden runde vil vi bede dig medvirke til en personprofil.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Der er tale om en fast stilling på 37 timer, og vi har et ønske om, at du starter 1. august 2026.
Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.