Afdelingsleder for Formidling og udstilling ved Nordjyske Museer
Vil du stå i spidsen for formidlingen til mere end 290.000 årlige museumsgæster og lede en afdeling i hastig udvikling? Nordjyske Museer søger en strategisk stærk og erfaren afdelingsleder til vores formidlings- og udstillingsområde, som omfatter 11 udstillingssteder.
Om stillingen
Som afdelingsleder får du det overordnede ansvar for Nordjyske Museers formidlings- og udstillingsarbejde både strategisk, fagligt og personalemæssigt.
Du bliver leder for et dedikeret team bestående af otte formidlings- og museumsinspektører. Derudover er du fagligt ansvarlig for ca. 75 sæson- og deltidsansatte guider og rundvisere. Du refererer til museets publikumschef og indgår i museets udvidede ledergruppe.
Et museum i udvikling
Nordjyske Museer har de senere år gennemgået en spændende udvikling, der fortsætter de kommende år. Som afdelingsleder bliver du en central aktør i udviklingen fra koncept og planlægning til udførelse og driftsoptimering.
Dit fokusområde bliver i første omgang Vikingemuseet Fyrkat, der i 2023 blev optaget på UNESCOs verdensarvsliste. Det skal vi kapitalisere på, hvilket kræver et øget fokus på formidling, en styrket lokal forankring, et internationalt udsyn og fokus på bevaring og beskyttelse.
Et andet vigtigt fokuspunkt er Aalborg Historiske Museum. Det står foran en total renovering, så det kan åbne som et moderne museum i 2029 med nye udstillinger, nye aktivitetsfaciliteter og tæt sammenhæng til Nordjyske Museers øvrige udstillingssteder i Aalborg. Den primære målgruppe er de lokale borgere og fokus er på aktiviteter og genbesøg.
Hvem søger vi?
For Nordjyske Museer er det vigtigt, at afdelingslederen for Formidling og udstilling er en central drivkraft ift. at realisere Nordjyske Museers strategiske mål. Særligt strategiens tværgående indsatser omkring borgerinddragelse (frivillighed), øget indtjening og høj faglighed vægtes højt.
Kort sagt, du skal være en strategisk tænkende og stærk formidlingsfaglig leder, der kan kombinere faglig kvalitet med kommerciel drift, udvikling og samarbejde.
Faglige kvalifikationer
Vi lægger desuden vægt på, at du:
Vi tilbyder et meningsfuldt lederjob med:
Der er store muligheder for personlig udvikling, og museet har fokus på at skabe balance imellem arbejde og fritid. Det kommer blandt andet til udtryk ved stor fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdet, og at vi prioriterer et godt socialt fællesskab højt.
Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt med ansættelse senest 1. april 2026. Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst. Arbejdstiden er primært på hverdage, men aften- og weekendarbejde kan forekomme. Du får kontorplads på Aalborg Historiske Museum.
Sådan søger du
Vi skal have din motiverede ansøgning (max 1 side), CV samt port folio med eksempler på dit arbejde senest 4. januar 2026.
Har du spørgsmål?
Kontakt publikumschef Lars Enevold Pedersen på lars.enevold.pedersen@aalborg.dk eller tlf. 2519 7408.
Om Nordjyske Museer
Vi er et statsanerkendt museum med i alt 11 forskellige udstillingssteder herunder Koldkrigsmuseet REGAN Vest, Vikingemuseet Fyrkat og Aalborg Historiske Museum.
Derudover dækker vi det arkæologisk ansvarsområde i Jammerbugt, Mariagerfjord, Rebild og Aalborg kommuner.
Nordjyske Museer beskæftiger cirka 180 personer svarende til ca. 95 fuldtidsstillinger. Vi omsætter årligt for ca. 80 mio. kr. Heraf er ca. 30% tilskud fra kommuner og stat.
Læs mere på vores hjemmeside: www.nordjyskemuseer.dk
Vores kerneværdier
På Nordjyske Museer giver vi historien liv.
Med udgangspunkt i de autentiske steder, genstande og fortællinger formidler vi vores fælles fortid – både den nære og den, der kigger ud i verden.
Vi skaber indblik og udsyn for vores gæster, så vores forskning bliver nærværende, og formidlingen bliver identitetsskabende.
Vi møder vores gæster i øjenhøjde, og vi har fokus på at give dem og vores mange samarbejdspartnere den bedst mulige service – både på museerne og i det digitale møde.