2 Social- og sundhedsassistenter til dagvagt til Demensplejehjemmet Skipper Klement i Svenstrup

“Hej – jeg er Jens med demens. Men jeg er også Jens imens.”

Hos os er det mennesket, der kommer først – altid. Vil du være med til at gøre en forskel for vores mange Jens’er og Jensine’er?

Et hjem – ikke bare en arbejdsplads

Skipper Klement er et specialiseret demensplejehjem med 50 pladser – 38 faste og 12 midlertidige demenspladser. Vi arbejder ud fra Tom Kitwoods personcentrerede omsorgsfilosofi, hvor relationen og det enkelte menneskes livshistorie er fundamentet for vores arbejde.

Hos os er det lige så vigtigt at have tid til at læse højt fra avisen eller holde en hånd, som det er at dispensere medicin eller give sondeernæring. Vi tror på, at livskvalitet skabes i de små øjeblikke.

Vi arbejder målrettet med hverdagshabilitering og skaber rammer, hvor mennesker med demens kan leve et ligeværdigt, trygt og indholdsrigt liv – længst muligt.

Vores kultur

Vi arbejder i teams på tværs af fire afdelinger og hjælper hinanden, hvor der er behov. Trivsel og arbejdsmiljø prioriteres højt – både af os selv og af ledelsen. Vi passer på hinanden, rummer hinandens forskelligheder og når vores opgaver i fællesskab.

Vi er en arbejdsplads i bevægelse. Gennem MED-udvalget er vi selv med til at sætte retning for vores udvikling. Kommunikation, forandringsparathed og høj faglighed er en del af vores DNA. Efteruddannelse i demens prioriteres højt.

Lidt om stillingen:

  • Fast stilling i blandede vagter – fortrinsvis dagvagt
  • Weekend i enten lige eller ulige uge
  • Maks. 4 arbejdsdage i træk
  • Stillingen er i udgangspunktet på 37 timer/ugen 
  • Opstart 1. juni 2026, eller efter aftale 
  • Grundig introduktion
  • Faste teammøder hver 2. uge
  • Overlap mellem dag- og aftenvagt

Vi er 15 social- og sundhedsassistenter i dagvagt med en daglig normering på minimum 13 – også i weekenden.

Er du superbruger i CURA eller oplæringsvejleder, finder vi en god løsning, så du kan fortsætte funktionen, hvis du ønsker det.

Vores fokus er trivsel, samarbejde og stor faglighed. 

Din faglige profil:

Vi søger dig, der:

  • Er uddannet social- og sundhedsassistent
  • Har interesse for – og finder demensområdet fagligt spændende
  • Arbejder med forståelsen af, at det er demenssygdommen, der skaber adfærden
  • Har overblik og tager ansvar
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå stærkt i team
  • Gerne har erfaring med CURA (ellers lærer vi dig det)
  • Er fagligt robust i arbejdet med midlertidige pladser, hvor der kræves omstillingsparathed, ro og evne til at bevare fokus

Du trives i et miljø, hvor faglighed, refleksion og udvikling er en naturlig del af hverdagen.

Dine primære opgaver:

  • Skabe en tryg, hyggelig og meningsfuld hverdag for beboerne
  • Sikre høj sundhedsfaglig kvalitet
  • Indgå aktivt i samarbejdet med beboere, pårørende og kolleger
  • Bidrage til et levende plejehjem med plads til både faglighed og nærvær

Arbejdsstedets adresse: Runddyssen 289, 9230 Svenstrup

Vil du vide mere?

Du er velkommen til at kontakte plejehjemsleder Jakob Thøgersen på tlf. 9931 3214, assisterende leder Charlotte Storgaard på 9931 3203 eller assisterende leder Ann Andersen på tlf. 9931 3201 for at høre mere stillingen.                          
 
Ansøgningsfrist er den 7- april 2026 - Der afholdes samtaler løbende. 

Løn- og ansættelsesvilkår:

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning:

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder - Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.

Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jakob Thøgersen +4599313214
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk