Hos Krisecenter For Kvinder er vi i gang med at udvide vores tilbud med endnu flere pladser til de voldsudsatte kvinder, der søger vores hjælp. Derfor søger vi nye kollegaer til vores team, der har lyst til at gøre en forskel for voldsudsatte kvinder og deres børn, og som har lyst til at bidrage positivt til den udvikling og vækst, krisecenteret står overfor.
Vi søger flere engagerede socialfaglige medarbejdere, der er klar til at gøre en ekstraordinær indsats for at hjælpe tilbuddets kvinder og børn videre i en tryg og sikker tilværelse fri af vold. Som kontaktperson bliver du en del af et tværfagligt team, hvor du sammen med dine kollegaer støtter kvinder og børn i krise gennem rådgivning, samtaleforløb og omsorg i hverdagen.
Om Krisecenter For Kvinder
Krisecenter For Kvinder i Aalborg arbejder i henhold til Servicelovens § 109. Krisecenteret er et midlertidigt opholdssted for voldsudsatte kvinder og deres børn under 18 år. Vi er en selvejende institution, som har driftsoverenskomst med Aalborg Kommune. Kerneopgaven varetages af vores socialfaglige og sundhedsfaglige rådgivere, det administrative team samt krisecenterets frivillige, som alle udgør en væsentlig del af tilbuddets dagligdag og virke.
Krisecenterets kerneopgave er at beskytte kvinder, og deres eventuelt medfølgende børn, mod akut vold og trusler fra en person i deres nære relationer samt støtte, yde omsorg og rådgivning til de kvinder, der har brug for vores hjælp. Dette arbejde indebærer bl.a. at styrke kvindernes selvværdsfølelse, yde psykisk førstehjælp, arbejde med grænsesætning, styrke kvindernes tilknytning til sociale netværk, familie og aktiviteter samt at støtte op om fastholdelse af uddannelses- og jobmuligheder. Foruden dette har vi et stærkt fokus på fysisk og mental sundhed.
Om arbejdet
Som kontaktperson for de kvinder, der er indskrevet på krisecenteret, er din opgave at yde støtte, socialfaglig rådgivning og koordinere indsatsen omkring kvinden – lige fra visitation til udflytning. En væsentlig del af kontaktpersonens opgave er at foretage sikkerhedsvurderinger, yde voldsfaglig rådgivning og hjælpe kvinden med at bearbejde sine voldsoplevelser. Det indebærer bl.a. at give kvinden indsigt i voldens omfang og konsekvenser samt forståelse af egne reaktions- og handlemønstre.
Vi forventer, at du som kontaktperson arbejder relationsbaseret og helhedsorienteret, og at du afholder samtaler med kvinden flere gange ugentligt med fokus på voldsbearbejdende samtaler og på at støtte kvinden i hendes videre forløb. Derudover er det vigtigt, at du er synlig i husets fællesarealer, så både kvinder og børn oplever, at personalet er tilgængelige og nærværende.
Vi søger kontaktpersoner som:
Vi forventer desuden:
Vi tilbyder dig:
Ansøgningsfrist:
Ansøgning samt vedlagte bilag sendes senest den 25.01.2026.
Ansættelsesforhold:
Arbejdsstedets adresse er Saxogade 9, 9000 Aalborg samt anden lokation i 9000 Aalborg.
Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til gældende overenskomst og individuel forhandling.
Ved ansættelse indhentes der børne- og straffeattest.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen med dag-, aften-, weekend- og helligdagsvagter.
Yderligere oplysninger:
For yderligere oplysninger omkring stillingen kan du kontakte Krisecenter For Kvinders leder, Niels-Jacob Ulstrup, på telefon 2517 0666 på hverdage mellem kl. 13-15.
Vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere til at søge stillingen uanset køn og etnicitet.
Rekrutteringsforløb:
Vi forventer at afholde samtaler i uge 6 og 7 i dagtimerne mellem 8 og 16.