Vil du være en del af et udviklende arbejdsmiljø, hvor vi hver dag hjælper mennesker til at leve det liv, de ønsker? Kunne du samtidig tænke dig at have en varieret hverdag med gode kolleger og en lyttende leder, hvor vi i fællesskab har fokus på faglig udvikling og rehabiliterende tilgang.
Vil du være med på rejsen med helhedspleje på plejehjemmet, hvor vi har hele borgeren i fokus og hvor tværfaglighed er en selvfølge, så er du heldig, for vi har netop fået 2 ledige stillinger i aftenvagt, da én af vores aftenvagter har valgt at hun skal starte med at læse igen og en anden har valgt at gå på efterløn i efteråret.
Vi prioriterer både det levede og det levende liv i et hjemligt og trygt miljø. Vi arbejder ud fra den rehabiliterende tankegang med hjælp til selvhjælp. Alle faggrupper arbejder tæt sammen i det daglige og fokus er, at vi tænker sammen om løsningen af kerneopgaven.
Vi har mange forskellige opgaver her på Gug plejehjem, og vi går utrolig meget op i, at hverdag ikke altid skal være kede og triviel, vi sætter stor pris på ”stjernestunder” med beboerne og hinanden.
Gug Plejehjem er et plejehjem med 41 somatiske pladser. Ud af disse 41 pladser er 25 af dem under §47. Dette er ofte borgere uden megen familie, særligt udsatte borgere m.m. Dette gør at vi har mange forskellige type mennesker på vores plejehjemspladser.
Vi vægter hjemlige rammer, hygge og fællesskab højt, samtidig med at vi arbejder ud fra Aalborg kommunes værdigrundlag samt strategierne for senior og omsorg. Strategier for Senior og Omsorg (specielt har vi meget fokus på det rehabiliterende arbejde)
Vi har i dag ansat 2 husassistent som varetager mange af de grundlæggende opgaver omkring aktiviteter og planlægning heraf, anretning af frokost m.m., social-og sundhedshjælpere og social-og sundhedsassistenter som varetager alle de sundhedsfaglige opgaver samt hjælp efter serviceloven, 1 fysioterapeut, som er med til at højne arbejdet med beboerne, både som en del af plejen, men også med fokus på træning og genoptræning, for på den måde øger vi også vores beboers mulighed for at bevare deres færdigheder og arbejde rehabiliterende. Vi forventer også at vi får ansat en sygeplejerske senest pr. 1. marts 2026, som skal være med til at kvalitetssikre sygeplejeindsatsen om beboerne, indgå i tæt samarbejde med øvrige kollegaer og være med til at højne fagligheden i personalegruppen.
Vi er et hus i udvikling, vi har det seneste år arbejdet med at skabe en ny hverdag, efter vi blev delt fra de midlertidige pladser, samtidig med, at vi fortsat samarbejder med dem i hverdagen, helt specifikt er der en klar samarbejdsaftale omkring nattevagten, hvor vi er fælles om opgaverne på Gug plejehjem og Gug midlertidige pladser.
Vi vægter også særligt det sociale aspekt af hverdagen, her er det både ift. beboerne, men også personalet imellem, vi prioriterer det sociale. Der er en god omgangstone i huset, vi er gode til at hjælpe hinanden og vi har et godt samarbejde med plejehjemslægen, sygeplejerskerne fra sygeplejen og andre tværfaglige samarbejdspartnere.
Vigtigst af alt, så spiller vi hinanden gode.
Du er velkommen til at kontakte leder Louisa Olsen på 9931 6670 (tast 4) for at høre mere stillingen.
Du er også velkommen til at lave en aftale med ledelsen om at komme ud og se plejehjemmet og få svar på evt. spørgsmål ved personligt fremmøde.
Der er ansøgningsfrist 14. januar 2026 - Vi holder ansættelsessamtaler den 28. januar 2026 (Uge 5).