Social- og sundhedsassistent i dagvagt - Borgerens Faste Team, distrikt Hasseris

Er du uddannet social- og sundhedsassistent og trives med at arbejde i et nyt og dynamisk team?

Du får mulighed at sætte dit præg på teamets arbejde og struktur, samtidig med at du får støtte og sparring fra kompetente kolleger i en tværfaglig arbejdsramme.

Vi er fra den 1. april 2025 opstartet i Borgerens Faste Team. Det betyder, at det tværfaglige samarbejde kommer i højsædet, og borgeren vil opleve et distrikt der bygger på kompetencer fra social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker, som alle vil bidrage til vores kerneopgave og det bedste forløb for borgeren.

I Borgerens Faste Team arbejder vi ud fra helhedspleje. Det betyder, at vi er opdelt i mindre teams og borger vil derfor opleve stor kontinuitet og sammenhæng i kontakten med os som personale i deres hjem eller i vores klinikker.

Lidt om stillingen:

  • Social- og sundhedsassistent til dagvagt
  • Der er weekendarbejde hver 2. weekend
  • Stillingen er som udgangspunkt 37 timer pr. uge
  • Ansættelsesdato 1. januar 2026
  • Det er en forudsætning for stillingen, at du har et gyldigt kørekort

Særlige hovedopgaver: 

  • Vi sætter faglig udvikling højt
  • Du bliver en del af et tværfagligt team og et stærkt fællesskab
  • En spændende og afvekslende hverdag med mulighed for stor selvstændighed i planlægningen og udførelsen af opgaver.

Faglige kompetencer:

  • Du vægter kvalitet i kerneopgaven og bidrager til et godt tværfagligt arbejdsfællesskab
  • Du er åben for nyt og nysgerrig på at afprøve nye veje
  • Du bidrager aktivt og positivt til vores målsætning om at fremme borgers livskvalitet og meningsfulde hverdagsliv gennem forebyggelse, rehabilitering, udvikling og omsorg
  • Du har autorisation som social- og sundhedsassistent.

Personlige kompetencer:

  • Du kan arbejde sammen med forskellige faggrupper
  • Du viser respekt og empati for det enkelte menneske
  • Du kan planlægge din tid og arbejdsopgaver – vi benytter I-pad som arbejdsredskab.

Arbejdsstedets adresse:  

Borgerens Faste Team Hasseris, Sofiendalsvej 88C, 9200 Aalborg.


Vil du vide mere?

Du er velkommen til at høre mere om stillingen ved at kontakte en af følgende ledere:

Mette Kristiansen – Leder: 24896035

Karina Bloksgaard Andersen – Assisterende Leder: 24896250.

Vi forventer at afholde samtalerne løbende i november måned.                           
 
Ansøgningsfrist er den 16. november 2025.

Løn- og ansættelsesvilkår

Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.


Send ansøgning

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Mette Kristiansen +4599826166
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk