Har du solid erfaring som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent – og trives du i et dynamisk arbejdsmiljø med mange kontaktflader og høj kompleksitet?
I Udskrivningsenheden bliver du en del af et stærkt tværfagligt team, hvor vi samarbejder tæt og løfter i flok. Vi søger en engageret og struktureret koordinator til et vikariat, der kan være med til at styrke indsatsen.
Som koordinator i Udskrivningsenheden bliver du en central nøgleperson i vores fremskudte visitation. Du samarbejder dagligt med hospitaler, andre forvaltninger, kommunale samarbejdspartnere og Borgerens Faste Teams – samt med borgere og deres pårørende.
Udskrivningsenheden er en del af Visitationsenheden Senior og Rehabilitering.
Åbningstiden i Aalborg Kommunes Udskrivningsenhed er indtil videre fra kl. 8.00–15.30 alle hverdage (fredag dog til kl. 15.00).
Arbejdsstedets adresse: Visitationen, Senior og Rehabilitering, Badehusvej 15, 1. 9000 Aalborg
Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål om stillingen, er du velkommen til at kontakte os. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Kontakt: Assisterende visitationschef Flemming Pedersen på telefon 9982 4930 eller Faglig leder Dorthe Juel Larsen på telefon 3035 8473
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst mellem KL og din faglige organisation.
Ansøgningsfrist: Send os din ansøgning hurtigst muligt – senest mandag den 09.02.2026 kl. 12.00.
Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 7 på Badehusvej, 9000 Aalborg.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffeattest samt referencer.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.
Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.