Social- og sundhedshjælper til dagvagt i Borgerens Faste Team - Distrikt Vodskov

Brænder du for at gøre en forskel for borgere med behov for pleje og omsorg i eget hjem og sætte din faglighed i spil i et tværfagligt miljø - så har du muligheden for at blive en del af Distrikt Vodskov – Borgerens Faste Team.

Distrikt Vodskov dækker den nordlige del af Aalborg Kommune og består af social- og sundhedshjælpere, social- og sundhedsassistenter og sygeplejersker. 

Det er vores prioritet, at vi kontinuerligt arbejder for at styrke vores faglige indsats, samt har fokus på samarbejde - både i arbejdsfællesskabet og med borgere. Derforuden er vi en arbejdsplads som bestræber os på at vise rummelighed og plads til forskellighed.

Lidt om stillingen:

  • En ledig stilling som social- og sundhedshjælper
  • Ansættelse hurtigst muligt 
  • Arbejde hver 2. weekend
  • Stillingen kræver kørekort til bil.

Dine primære opgaver vil være: 

  • Selvtilrettelæggelse af din arbejdsdag i tæt samarbejde med det koordinerende planlæggerteam og dit team
  • Varetagelse af pleje- og omsorgsopgaver med afsæt i social- og sundhedshjælperens ansvar og kompetencer
  • Du tager ansvar i det sociale fællesskab og i at skabe et godt arbejdsmiljø
  • Du tager aktiv del i forandringer og har mod på at afprøve nye tiltag

Faglige kompetencer:

Du har:

  • Erfaring med sundhedsfaglig dokumentation ud fra gældende krav og retningslinier
  • Du kan arbejde rehabiliterende med borgerne i centrum 
  • Du er fagligt velfunderet og nysgerrig på ny viden
  • Kendskab til Cura – men det er ikke et krav

Personlige kompetencer:

  • Selvstændig ind i opgaveløsningen 
  • Stærke samarbejds- og kommunikationsevner 
  • Løsningsorienteret i opgaveløsningen 
  • Ansvarsfuld
  • Positiv indstilling til arbejdsopgaver 
  • Bidrage til et velfungerende team

Arbejdsstedets adresse: Storemosevej 12, 1. sal, 9310 Vodskov

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte leder Stine Brix på tlf. 9982 6016.                             
 
Ansøgningsfrist er den 10. oktober 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Forud for endelig ansættelse skal der foreligge en straffeattest og indhentes referencer.

Send ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

Bliv en del af Dobbelt A – få dobbelt op på muligheder
Hos os bliver du en del af et fedt fællesskab med 17.500 kolleger. Glæd dig til at få dobbelt op på udviklingsmuligheder, gode ansættelsesforhold og fokus på trivsel. Vi tror på, at forskellighed gør os stærkere, og opfordrer alle til at søge – uanset alder, køn, baggrund, religion eller handicap.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin. https://www.aalborg.dk/job-og-karriere

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på LinkedIn Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Stine Als Brix +4599826016
Stillingskategori: Sundhed og omsorg
Arbejdstid: Fuldtid
Aalborg Kommune
Boulevarden 13 DK-9000 Aalborg
Cvr-nr. 29189420
aalborg@aalborg.dk